Politikere varsler højere pesticidafgifter og kvoter

Om et par uger er Miljøstyrelsen færdig med at evaluere Pesticidplan 2004-2009 og efterfølgende vil politikerne kaste sig over arbejdet med drøftelser om, hvordan man kan tvinge landbruget til at mindske pesticidforbruget.

For reduceres skal det, lyder det overvejende budskab fra folketingssalen.

- Vi mener, man skal ind og kigge på kvoter, pesticidafgifter eller for den sags skyld noget helt tredje. Vi skal have behandlingshyppigheden bragt ned, siger Torben Hansen, miljøordfører for Socialdemokraterne.

Han kollega fra de Konservative er enig så lang som til, at der skal skrappere midler i brug end frivillige aftaler.

- Vi har fra konservativ side indstillet til regeringen, at man hæver afgifterne på de midler, der er mest giftige og bruger provenuet til miljøteknologi, siger Per Ørum Jørgensen, miljøordfører for de Konservative.

Regeringspartiet er netop kommet med et udspil til en samlet plan for landbrugets udvikling, hvor pesticidforbruget tænkes ind i en større sammenhæng.

Afgifter og kvoter

Socialdemokraterne har ikke lagt sig fast på nogen endelig model for, hvordan man i fremtiden vil foreslå, at man regulerer landbrugets pesticidforbrug. Men kvoter er inde i overvejelserne.

- Vi har ingen endegyldig løsning på et kvotesystem. Vi er rimelig afslappede i forhold til, hvilke virkemidler, vi skal bruge. Hvordan tingene skal strikkes sammen, er vi meget åbne over for og vil gerne høre, hvad de andre har af gode idéer. Bundlinjen for os er bare, at pesticidforbruget skal ned, siger Torben Hansen.

Hos de Konservative vil man som nævnt indføre højere afgifter på de mest giftige pesticider, mens kvoter bestemt ikke er inde i overvejelserne.

- Fra vores side, vil vi ikke gå med til at indføre kvoter på pesticidområdet. Vi synes det er et for bureaukratisk system, og vi tror mere på at hæve afgifterne på de mest belastende pesticider, siger Per Ørum Jørgensen.

Hos landbrugets selv er man ikke overraskende imod både kvoter og afgifter, men er indstillet på, at der skal sættes ind.

- Vi håber, man vil fokusere på målrettede tiltag og ikke generelle tiltag. Deri ligger også, at vi ikke føler, at kvoter og afgifter er den rette vej frem, siger Michael Brockenhuus Schack, viceformand i Dansk Landbrug.

Anden målemetode

Fælles for politikernes udspil er, at de tager udgangspunkt i en opfattelse af, at den øgede behandlingshyppighed er et problem for miljøet. Men der er bred enighed om, at behandlingshyppigheden ikke siger noget om netop miljøbelastningen. Derfor vil man fra landbrugets side foreslå, at man finder en anden målemetode til at opgøre pesticidforbruget efter.

- Hvis man ser på miljøbelastningen, så er de 1,7 ikke den rette indikator, fordi den kun siger noget om antallet af normaldoseringer. Vi håber, at vi kan nå frem til flere indikatorer, så man kan måle direkte på miljøbelastningen, siger Michael Brockenhuus Schack.

Den argumentation køber man ikke hos Socialdemokratiet, der er godt tilfredse med at bedømme landbrugets pesticidforbrug ud fra den nuværende model.

- Flere forskere siger, at behandlingsindekset ikke siger noget om miljøbelastningen, men det har nu en gang været den bedste målemetode, man har kunnet finde. Så nytter det ikke noget, at når man ikke lever op til målene, så forsøger man bare at lave tommestokken om.

- Hvis vi vender scenariet om og forestiller os, at landbruget havde levet op til målet på 1,7, ville man så have rejst den samme diskussion? Nej, det tror jeg ikke, siger Torben Hansen retorisk.

Inviterer til dialog

Fra konservativ side er man imidlertid mere stemt for at finde en ny opgørelsesmetode.

- Selvfølgelig kan behandlingsindekset bruges til noget, men der er en vis logik i at kigge mere på miljøbelastningen, og så skal vi finde nogle redskaber til at opgøre det med, siger Per Ørum Jørgensen, og åbner samtidig op for, at landbruget får indflydelse på dette spørgsmål.

- Vi skal ind i en dialog med Dansk Landbrug om, hvad der er rigtigt at bruge her, og så finder vi ud af, hvad det er for redskaber, der skal bruges fremadrettet, siger han.

Med den udmelding lader det til, at i det mindst ét parti på Christiansborg ikke ligger så langt fra landbrugets top i sin opfattelse af, hvordan man fremover skal regulere pesticidforbruget.

- Det er væsentligt at få sammentænkt tiltagene i forhold til pesticidforbruget med en række af de andre udfordringer, man står over for med vandmiljøplanen, vandrammedirektivet og Natura 2000, så vi får lavet en samlet plan for miljø og landbrug.

- Kan vi få det iværksat, finder vi, at det kunne være en konstruktiv vej frem, siger Michael Brockenhuus Schack.

De politiske partier vil bruge efteråret til at evaluere pesticidplanen ud fra, hvad Miljøstyrelsen kommer frem til, og derefter begynder forhandlingerne. Fra konservativ side håber man på, at disse forhandlinger vil være tilendebragt inden jul.