Lyt til artiklen:

Debat: Virkeligheden truer

00:00
Hastighed: ???x
02:04

Et scrol ned over mediernes netaviser for eksempel torsdag d. 16. februar, efterlader mig igen med den der irriterende og knugende mavefornemmelse, som følge af fællesnævneren: økonomiske og ledelsesmæssige problemer.

"Det danske forsvar i dyb krise" og "Sundhedsvæsenet har for brug for fundamentale reformer" hedder det blandt andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det handler i bund og grund om elendig styring både generelt og specielt af økonomien, samt behovet for flere ressourcer. Send flere penge-budskabet gjalder overalt: Ukraine-kassen er allerede tom og man inddrager helligdage, for at øge produktiviteten. En analytiker fortalte mig allerede for tre-fire år siden, at vi som er født i midt 80´erne også skal bære cirka 40 procent større omkostninger end vores forældre, primært grundet en ændret demografi.

Samtidigt har vi haft en Covid-krise som har tømt en stor del af både erhvervslivets og det offentliges lommer, en Minksag, som ifølge de første indikationer nok kommer til at koste det dobbelte af det foreløbigt officielt udmeldte og så videre, og så videre.

Så sidder jeg, som selvstændig landmand og har skrevet fire procent af min markplan ud. Der må jeg ikke dyrke afgrøder. De fire procent skal ligge brak. Det er en dansk enegang modsat resten af EU - det er cirka 300.000 kroner i tabt omsætning - bare for mig.

Jeg er pålagt nogle politiske efterafgrødekrav som beviseligt ikke gavner hverken miljø, klima, økonomi eller fødevareforsyningen i verden.

I dag har jeg ansøgt om lov ved kommunen til at rense vores drænrender op, så marken igen kan dyrkes optimalt og klimagasserne reduceres. Min gamle svinestald, som vi er ved delvist at rive ned, skal jeg ansøge om at fjerne, ligesom jeg skal betale og ansøge om at bygge en ny lade, såfremt behovet var der.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg vil driste mig til at sige, at der kunne nok findes lidt midler til alle de udfordringer økonomien i samfundet, står overfor - hvis man tænkte sig lidt om og ikke ligefrem satte hindringer i vejen for en god produktion.