Lyt til artiklen:

PFAS: Nej til at erstatte fiskemel med ikke-økologisk foder

00:00
Hastighed: ???x
02:26

I Januar fandt DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen PFAS i økologiske æg. PFAS, der højst sandsynligt kom fra fiskemel i foderet til hønsene.

Det fik økologibranchen til kræve et stop for brug af fiskemel, og samtidig anmodede Økologisk Landsforening Fødevareministeriet om at vedtage særlige produktionsregler, så det bliver muligt for økologer at bruge andre kilder til proteiner i foderet i en periode, indtil der er en permanent løsning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det kan ikke lade sig gøre. Det skriver Landbrugsstyrelsen

Økologer kræver stop for brug af fiskemel

Se også:

Økologer kræver stop for brug af fiskemel

Landbrugsstyrelsen har analyseret katastrofebestemmelsen i økologiforordningen og om den kan anvendes i dette tilfælde, og det kan den ikke.

"Det skyldes, at forholdet ikke opfylder kriterierne blandt andet fordi, der ikke er tale om en konkret hændelse, men en baggrundsforurening, at der ikke er tale om et ulovligt produkt, og at der ikke er fundet anledning til at fraråde den danske befolkning at spise økologiske æg med det fundne indhold af PFAS", skriver styrelsen.

Ikke frarådet at spise æg

Landbrugsstyrelsen lægger desuden til grund, at Fødevarestyrelsen ikke har frarådet befolkningen at spise økologiske æg, med det fundne indhold af PFAS.

En del af årsagen til Fødevarestyrelsens vurdering beror på, at æg kun kun en mindre del af vores samlede kost.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Økoæg udgør ikke en sundhedsrisiko

Se også:

Økoæg udgør ikke en sundhedsrisiko

Landbrugsstyrelsen vurderer derfor, at selv hvis Danmark kunne erklære situationen for en katastrofe i Danmark, så kan mangelsituationen med fiskemel ikke umiddelbart sidestilles med hensigten med økologiforordningernes katastrofebestemmelser, da det ikke drejer sig om fejlslagen produktion af økologisk foder.

Derfor er det altså fortsat ikke muligt for økologiske producenter at udskifte fiskemel med ikke-økologisk proteinfoder. Det kan foruden ægproducenter også ramme griseproducenter, har Maskinbladet tidligere beskrevet.

Fiskemel med PFAS i foder til økologiske smågrise

Se også:

Fiskemel med PFAS i foder til økologiske smågrise

Mere overvågning

Fundet af PFAS i fiskemel fik i første omgang fiskemelsbranchen til at kræve svar på, om det var dansk fiskemel der var fundet PFAS i.

Siden fik det også fødevareminister Jacob Jensen til at igangsætte et bredere screeningsarbejde, hvor Fødevarestyrelsen skal undersøge flere fødevarer for muligt indhold af PFAS.

- Sagen understreger for mig et klart behov for, at vi har brug for større klarhed og overblik over, hvor omfattende et problem forøget PFAS-indhold i vores fødevarer er, sagde ministeren i den forbindelse.

Screening af fødevarer for PFAS

Se også:

Screening af fødevarer for PFAS