Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nils bruger satellitter og biomassekort: Får størst muligt udbytte med mindst mulig dosering
På Luenhøj på Falster, har driftsleder Nils Hvid Andersen været i gang med CropManager siden marts sidste år. Han har gradueret gødning og sprøjtemidler, og såsæd kommer også snart med.
- Jeg tror, at det er fremtiden at kunne graduere alle de hjælpestoffer, vi bruger i planteavlen. Efterhånden har vi maskiner, som kan håndtere tildelingsfiler, og teknikken bliver hurtigt bedre, så det er blevet mere oplagt at bruge tildelingskort. Da jeg startede med CropManager, var det også drevet lidt af, at vi kan spare nogle efterafgrøder, når vi graduerer, siger han i en pressemeddelelse fra Datalogisk.
Nils Hvid Andersen har dog udført gradueret tildeling i over 30 år. Det er foregået ved at regulere doseringen direkte i traktoren ud fra egne erfaringer om, hvor der er behov for mere eller mindre.
Med tildelingskort kan gradueringerne blive mere detaljerede, og det bliver nemmere for knap så erfarne medarbejdere at lave graduering præcist.
På Luenhøj er der 330 hektar med byg, hvede, sukkerroer, rødsvingel og engrapgræs. Nils Hvid Andersen har brugt Næsgaard markstyring i næsten 30 år og bruger i dag Næsgaard MARK, MARKKORT, MOBILE, Planteværnstjek, CropManager og Ortofoto.
Data er kun få dage gamle
Det er forholdsvist nyt, at Næsgaard-brugere kan arbejde med og har adgang til CropManager fra Næsgaard MARK.
Det er SEGES Innovation, der i sin tid har udviklet CropManager, og brugere af MarkOnline markstyring kan også bruge programmet.
CropManager er et online værktøj med funktioner til beslutningsstøtte og redskaber til præcisionsjordbrug. Man laver tildelingskort ud fra satellitter, algoritmer og biomassekort af markerne. Det er endnu en måde at få mere viden om afgrøderne og deres vækst, og dermed opnå den optimale tildeling af gødning, sprøjtemidler og såsæd i marken.
Ifølge Nils Hvid Andersen er det nemt at lave tildelingsfiler i CropManager, især når det er ud fra biomassekort.
- Fordelen ved biomassekort er, at det er ret nye data, man laver tildelingskort ud fra. Måske kun nogle få dage gamle data. Desuden kan man bruge biomassekortet direkte uden at redigere i det, fortæller Nils Hvid Andersen.
Han påpeger dog, at den helt store fordel er, at markplan, kort og behandlinger overføres automatisk fra Næsgaard. Desuden kan der laves mange marker på én gang.