Det kan til tider virke som om, at kommunikationen mellem landmænd og myndigheder er ikke eksisterende. For der er stor forskel på, om man er landmanden, der skal efterleve reglerne, eller myndighederne på den anden side, som udstikker dem.
Regler bliver vedtaget, regler bliver ændret. Bredden på "skrivebordet" kan virke meget bred, når den viden, som de kloge hoveder på den ene sidder med, bliver udmøntet i regelsæt, som ingen hold har i det virkelige landbrug.
Hvor får de deres oplysninger fra, og er det de rigtige oplysninger, og er det de rette personer, der får dem? Kommunikation og vidensdeling må være nøgleord her!
Danmark slår på at være et videnssamfund. Det er fint, at vi gerne vil være dygtige og opbygge en stor vidensbase. Men vi skal stadig huske på, at der er nogle, som stadig skal udføre det praktiske arbejde. Der skal mad på bordet.
Og der er spørgsmålet, hvor skal den mad komme fra. Fra udlandet, hvor vi ikke kender forholdene, den bliver produceret under, eller fra danske producenter? Jeg ved godt, hvad jeg vil foretrække!
Men for at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at vi har gode produktions forhold at producere under her i Danmark.
Danmark er og har altid været et landbrugsland uanset, hvilken vej udviklingen peger. Den udvikling, skal vi fastholde, så vi også i fremtiden kan være stolte af vores erhverv. Men man kunne få den tro, at den ene side af skrivebordet har glemt det.