Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Dimitteret fra Gråsten Landbrugsskole
Ved festen var der hæder til de nyuddannede produktionsledere og agrarøkonomer, og desuden var der uddeling af fire legater fra Grænsefonden, som arbejder for styrkelse og udvikling af danskheden i grænseegnene. Simon Faber repræsenterede Grænsefonden, som blev stiftet i 1924 og dermed samtidig med, at landbrugsskolen blev etableret, skriver Gråsten landbrugsskole i en pressemeddelelse.
Ved dimissionsfesten blev det understreget, at eleverne på de to uddannelser har været gode rollemodeller for de yngre elever på skolen bl.a. ved at være med til at arrangere og deltage i en række gode arrangementer.
Gråsten Landbrugsskole har eget landbrug med bl.a. mælkeproduktion og svineproduktion, og de studerende bruger data fra landbruget i deres opgaver og kan dermed arbejde med realistiske planer med afsæt i virkeligheden.
De unge afslutter deres uddannelser samtidig med, at landbrugsskolerne generelt har stor fremgang i elevtallet. Forstander på Gråsten landbrugsskole, Bjarne Ebbesen er tillige næstformand i foreningen Danske Landbrugsskoler, og i den egenskab understreger han, at landbrugserhvervet efterspørger faglært arbejdskraft, så skolerne har fokus på at tiltrække nye målgrupper til uddannelsen.