Penge at hente i landmænds udskudte skat

Det er svært at snakke om døden og om, hvordan værdierne skal fordeles blandt de efterladte. Sådan har langt de fleste det. Og netop derfor begår mange den fejl, at de venter for længe eller slet ikke gør noget.

Resultatet er, at værdier, som helt legitimt kan tilfalde børn og ægtefælle, i stedet ender med at lune på statsbudgettet.

Det er en skam, mener Kurt Skytte, der er specialkonsulent på Landscentret med speciale i netop dødsboer:

- Jeg forstår udmærket, hvorfor der ikke er mange, der tænker på det her og dermed får snakket med deres nærmeste.

- For ikke nok med at det er et følsomt emne at snakke om, hvad der skal ske med ens værdier efter døden, så er også skatteområdet noget, som en del mennesker synes er noget besværligt noget, siger Kurt Skytte, der har 35 års erfaring på området – blandt andet som ansat ved Skat gennem 33 år.

1.160.314 kroner sparet

Men at det er en snak, som helt bogstaveligt talt godt kan betale sig at tage, får Kurt Skytte hurtigt forvisset Maskinbladets udsendte om.

Landbrugsejendommes jord, lader, maskinhaller og staldbygninger gemmer nemlig ofte på millionbeløb.

- Det skyldes, at der i lovgivningen om dødsboer, som første gang trådte i kraft i 1970, eksisterer en regel om, at man ved at optage lån i boet inden dødsfaldet og give lånebeløbet som gave til børn eller ægtefælle, kan fritage boet for skat, siger Kurt Skytte.

Reglerne blev revideret pr. 1. juli 2008 og dermed er der fastsat et nyt loft, der betyder, at boet kan fritages for skat, hvis aktiverne og nettoformuen holder sig under 2,509 millioner.

- Det vil sige, at man ved et tænkt eksempel med en ejendom på fem millioner kroner, kan spare børn eller ægtefælle for at betale 1.160.314 kroner i skatter og afgifter, forklarer Kurt Skytte, som netop har haft en sag, hvor en familie sparede mere end to millioner i skatter og afgifter ved at tænke sig om i tide.

Udover jord og bygninger er der også penge at hente i maskiner, inventar, aktier og værdipapirer.

- Denne paragraf i dødsboskatteloven vedrører alt, hvad der koster skat i relation til erhvervet, understreger Kurt Skytte.

Kun ved salg

Dødsboer er selvstændige skattesubjekter, som det hedder i fagsproget. Og reglen om at man kan fritage et dødsbo for at betale indkomstskat af aktiverne, gælder kun for erhvervsejendomme og aktier, der er tilknyttet erhvervet.

Den del af landbrugsejendommen, som bruges til privatbolig er nemlig omfattet af andre regler.

Derudover understreger Kurt Skytte, at det kun er, når landbrugsejendommen skal sælges til tredje part, at man kan benytte sig af dødsboskattelovgivningens paragraf 6:

- Denne mulighed i lovgivningen eksisterer nemlig kun i de tilfælde, hvor ejendommen skal sælges til fremmede, fordi ingen af børnene ønsker at føre landbruget videre. Ellers gælder der andre skatteregler i dødsboet.

Vælger man at optage lån i den erhvervsmæssige del af sin landejendom, kan det gøres på to måder:

- Man kan optage et lån og give det i gave til sine børn, men man kan også give pengene til sin ægtefælle og lave et særeje, hvis man ikke ønsker at pengene skal ”gives fri” med det samme, siger Kurt Skytte og tilføjer:

- I begge tilfælde skal man huske, at der skal betales afdrag og renter af det optagede lån. Det kan man gøre ved at bruge de 50.000 kroner, som man hvert år må give skattefrit i gave til familiemedlemmer, forklarer han.

Gør tingene rigtigt

Udover at få tænkt sig om i tide, og måske tænke sig om sammen med en ekspert, der kender lovgivningen på området, understreger Kurt Skytte vigtigheden af at have orden på sine papirer:

- Ønsker man at fritage dødsboet for skat ved at optage lån i ejendommen, som man forærer i gave til sine børn eller sin ægtefælle, vil der selvfølgelig være nogle udgifter til for eksempel tinglysning og stempelafgifter.

- De beløb vil jeg stærkt opfordre til, at man får betalt, for ellers kan det ende helt galt. Man skal med andre ord sørge for, at der er rene linjer overalt.

- Pengene skal følge papirerne, og med det mener jeg, at hvis der for eksempel optages et kreditforeningslån, så skal den eller de børn, der skal have pengebeløbet rent faktisk også have det på sin konto, siger Kurt Skytte og fortsætter:

- Det duer altså ikke at undlade at optage et kreditforeningslån og i stedet for lave et tilgodehaverbevis for at spare 15.000-20.000 kroner. De penge, det koster i tinglysningsafgifter at gøre dette her, er jo småpenge i forhold til det beløb, man får ud af det.

- Det er en god idé at skrive sig bag øret, hvis man et kort øjeblik er ved at falde for fristelsen til at ”spare” på pengene, pointerer Kurt Skytte.

Med en ejendom på fem millioner kroner, kan man spare børn eller ægtefælle for at betale 1.160.314 kroner i skatter og afgifter. Kurt Skytte, specialrådgiver, Landscentret