Lyt til artiklen:

Nyt kæmpe energianlæg kan koste landmændene dyrt

00:00
Hastighed: ???x
01:14

Det kan blive svært både at få plads til landbruget og den kommende energipark Megaton, der skal bygges øst for Tarm i Vestjylland.

Til Ringkøbing-Skjern Dagblad siger den afgåede formand for Venstre i Spjald, Grønbjerg, Hover og Ølstrup, Tage Møller, at han frygter, at der bliver landmænd, som kommer til at mangle jord. Megaton skal fylde 4.000 hektar fyldt med solceller og 30 vindmøller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Alle de landmænd, som skal afgive jord, skal nok få en god betaling af projektmagerne, men de øvrige landmænd, som kommer til at mangle jord til deres animalske produktion, sidder tilbage med sorteper og kan have svært ved at matche prisen, som projektmagerne byder ind med, siger han til avisen.

Tage Møller mener, at Folketinget skal finde nye måder til at kompensere landbruget, når energiprojekterne bliver så store som Megaton.

Det er planen, at anlægget kommer til at koste 60 milliarder kroner og skal stå færdig i 2030.

Samlet set vil projektet resultere i 11,5 TWh strøm om året. Det svarer til en tredjedel af Danmarks nuværende energibehov.