Lyt til artiklen:

Vild weekend venter: Skal sælge maskiner for over 20 millioner kroner

00:00
Hastighed: ???x
02:19

De har prøvet det før, indehaverne af Staulund Maskinhandel. Bare ikke i den her størrelsesorden.

- Det er ikke første gang, vi har så mange numre med. Men vi har aldrig haft så mange maskiner til den værdi på auktion før, fortæller Peter Jensen, der ejer og driver Staulund Maskinhandel sammen med Preben Jensen. De to ejer i øvrigt også en del af Kapow Auktioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to maskinhandlere slog til på Agromek og købte hele maskinparken hos Staby Maskinstation, der lukkede afdelingen for at koncentrere sig om Rønbjerg Maskinstation ved Kjeldbjerg, vest for Viborg.

rich-media-2
Krone finsnitter.

- På søndag finder vi ud af, om vi har været dygtige nok til at lave lidt forretning på det. Der skal et godt stykke over 20 millioner kroner i kassen, hvis vi skal vise os som ordentlige købmænd, siger Peter Jensen.

14 traktorer

Samlet set er der over 240 numre fra Staby Maskinstation på auktionen, der begynder at lukke hos onlineauktionshuset Kapow Auktioner søndag aften. Deriblandt er også reservedele og andre mindre emner.

I toppen af auktionen finder man blandt andet 14 nyere John Deere traktorer, to New Holland CX-mejetærskere og en Krone selvkørende finsnitter. Dertil kommer en masse storriver, plove, vogne, gyllevogne og gravemaskiner. Ja, kort sagt alt, hvad en moderne, velassorteret maskinstation har at byde på.

Der er gennemsyn fredag fra 14-18 på Staby Maskinstation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Horsch storriver.

- Det bliver spændende at se, hvor mange der dukker op. Det er jo aldrig til at vide, hvor stor interessen vil være. Men gutterne fra Landboungdom har taget 1000 pølser med, som de sælger. Øl og sodavand kan vi altid hente mere af, siger Peter Jensen, der satser på at få en god auktion.

- Det er gode maskiner og redskaber, der er løbende serviceret og vedligeholdt, siger Peter Jensen, der selv kommer til at tilbringe søndag aften hos Kapow Auktioner i Yding, hvor han sammen med deres team skal være med til at sikre, at auktionen forløber glat.

Onlineauktionen over maskiner og redskaber fra Staby Maskinstation begynder at lukke på søndag den 5.februar fra klokken 19.00.