Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fødevareministeren arbejder på hurtigere udfasning af buræg
Det er allerede besluttet, at produktionen af buræg skal forbydes i Danmark. Forbuddet skulle være tråds i kraft ved årsskiftet, men på grund af folketingsvalget, er det endnu ikke sket.
I folketingssalen i dag fastslog fødevareminister Jacob Jensen (V), at forbuddet er på vej og ventes at træde i kraft den 1. juli.
Med forbuddet følger der dog en 12 år lang udfasningsperiode. Og det er for lang tid, mener de hos Alternativet.
Derfor havde partiets dyrerettighedsordfører Helene Liliendahl Brydensholt bragt emnet på banen i dag.
- Jeg har bedt mit ministerium om at afsøge, om der findes hurtigere veje end de 12 år, som det er vurderet nødvendigt for at undgå ekspropriation, og jeg vil også gerne undersøge, om det er muligt at forbedre burhønernes forhold, indtil en fuld udfasning er sket, svarede ministeren i dag på Helene Liliendahl Brydensholts spørgsmål.
Hurtigere udfasning kræver penge
I dag er omkring 17 procent af det samlede antal producerede æg i Danmark fra burhøns.
Ifølge Jacob Jensen bliver de brugt hos restaurationer, kantiner, fødevareproducenter og medicinalvirksomheder, og en hurtigere udfasning kræver en dialog med dem.
- Vi skal have undersøgt, hvad der er af muligheder, og jeg står ikke her og lover, at det kan lade sig gøre, og det vil i så fald også kræve noget finansiering, hvis man skal gøre det tidligere, netop for at man undgår at komme ind i ekspropriationsmæssige regler, som jo i så fald gør, at man skal give en erstatning.
I dag er der nærmest ingen supermarkeder eller købmænd, der længere sælger buræg.