Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ranman Top udgår
Fundet af cyazofamid på VAP-marker har nu ført til afmelding af Ranman Top. Eventuelt restlager må lovligt anvendes indtil 01-05-2023, hvorefter der er opbevarings- og anvendelsesforbud.
Sagro Kartofler har delt nyheden på deres Facebook-side.
Opdateringen for produktgodkendelsen kan ses inde på Middeldatabasen
Miljøstyrelsen modtog en ekstraordinær afrapportering fra forskerne bag Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) i midten af januar.
Rapporten omhandlede test af svampemidlet cyazofamid på VAP-marken i Jyndevad i perioden april 2020 - juni 2022.
På baggrund af rapporten foretog Miljøstyrelsen en faglig vurdering af resultaterne ved analyse af nedbrydningsprodukterne DMS og DMSA. Der var tale om udbredte fund over kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter over en længere periode.
Vurderingen fra styrelsen var, at det årlige gennemsnit for DMS og DMSA under testmarken Jyndevad overskred kravene.
Derfor udsendte Miljøstyrelsen partshøring midt i januar til relevante parter med henblik på at tilbagekalde godkendelsen for produkter indeholdende cyazofamid.