Lyt til artiklen:

Så er det nu: Få frigivet areal til minivådområde

00:00
Hastighed: ???x
01:26

Landbrugsstyrelsen har netop offentliggjort udpegningskortet, der viser, hvor lodsejere kan søge tilskud til at etablere minivådområder i 2023. Det skriver styrelsen på sin hjemmeside

Derfor kan man som lodsejer eller oplandskonsulent nu anmode sin kommune om at få frigivet et areal, der ellers er udpeget til kommunale vådområder. De frigivne arealer kan bruges til at etablere mini vådområder, og der kan anmodes fra 30. januar til 25. februar. Næste ansøgningsrunde åbner i juli 2023.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

På udpegningskortet kan du også se arealer, der er udpeget til de større, kommunale vådområdeprojekter. De arealer er klassificeret som "opland til lavbund i ådal" og bliver i kortet vist som:

  • Betinget egnet (lysegrøn)
  • Betinget potentielt egnet (lysegul)
  • Betinget potentielt egnet, drænet (lyseblå)

Hvis man vil søge om tilskud til at etablere et minivådområde i 2023 på et areal, der er markeret som "betinget egnet", "betinget potentielt egnet" eller "betinget potentielt egnet, drænet" på udpegningskort, så kan man selv, eller ens oplandskonsulent, lige nu anmode kommunen om, at de frigiver arealet.

Kommunen skal derefter oplyse til Landbrugsstyrelsen, om arealet kan bruges til et minivådområde senest 25. februar 2023.