Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
KMC bygger 5.000 kvadratmeter innovationscenter
Kartoffelmelscentralen, KMC, Skal positioneres som den fremmeste producent af kartoffelstivelse i verden, og til det formål bygger selskabet derfor et innovationscenter på 5.000 kvadratmeter i tre etager, det skriver KMC i en pressemeddelelse.
Bygningen skal rumme nye kontor- og laboratoriefaciliteter samt en udviklingsafdeling. Ambitionen er at sende Brande-virksomheden op i superligaen blandt stivelsesproducenter.
- Innovationscentret er et skridt på vejen mod, at vi bliver verdens mest innovative leverandør af kartoffelbaserede ingredienser. Vi har i forvejen de mest moderne produktionsanlæg, og nu får vi også de mest moderne udviklingsfaciliteter, siger Jesper Burgaard, administrerende direktør hos KMC.
Kundefokus
Centeret har stået på ønskelisten i flere år, og udover at give plads til avancerede processer, så skaber det også nye muligheder for KMC´s kunder.
- Det bliver her, kunderne bliver sat fri af de daglige rammer og kan eksperimentere med ingredienser og processer. Her kan vi lave små produktioner i et højteknologisk miljø, hvor de kan tænke innovativt sammen med vores eksperter og forbedre deres egne produkter, siger Jesper Burgaard.
Flere ansatte
Byggeriet bliver også gavnligt for KMC´s ansatte, idet udviklingsafdelingen samles på samme etage, og det skaber nye muligheder for vidensdeling.
- Vi har en rigtig stærk organisation, og vores interne vidensdeling gør os unikke på markedet. Det vil vi styrke endnu mere, siger Jesper Burgaard.
Samtidig har KMC indtænkt en ekstra etage i projektet, som gør plads til endnu flere vidensmedarbejdere. For stivelsesmarkedet er i vækst, og der er stor efterspørgsel på kartoflens egenskaber. I 2022 slog KMC omsætningsrekord med en nettoomsætning på 2,3 milliarder kroner, og næste år er forventningerne endnu højere.
- Den plantebaserede dagsorden buldrer derudad, og vi har en stærk tro på fremtiden. Vi har en forretningsmodel som tager udgangspunkt i kartoflen, og som kan levere fremtidens løsninger for vores kunder og klimaet, siger Jesper Burgaard.