Alltech har offentliggjort sin 2023 Agri-Food Outlook-rapport, som fremhæver data fra den globale foderproduktionsundersøgelse. Rapporten er den tolvte af slagsen, og omfatter data fra 142 lande og mere end 28.000 foderfabrikker.
På trods af betydelige makroøkonomiske udfordringer, der har påvirket hele forsyningskæden, forblev den globale foderproduktion stabil i 2022 på 1,266 milliarder tons (BMT) i 2022, et fald på mindre end en halv procent, 0,42 procent i forhold til 2021's estimater.
Hårdest ramt af de makroøkonomiske udfordringer var Europa, som havde udfordringer med sygdomme, hårdt vejr og den russiske invasion af Ukraine. Desuden bidrog COVID-19 pandemien med store konsekvenser for landbrugsfødevaresektoren, idet forsyningskæden blev udfordret. Det har dog fremskyndet indførelsen af ny teknologi og miljømæssige bæredygtighedspraksis, skriver Alltech.
De ti store
Ti lande ligger i front på foderproduktionen - først ligger Kina med 260.739 millioner ton, næst ligger USA med 240.403 millioner ton. Tredjepladsen indtages af Brasilien med 81.984 millioner ton, og resten af listen udgøres i rækkefølge af Indien, Mexico, Rusland, Spanien, Vietnam, Argentina og Tyskland.
Til sammen producerede de ti lande 64 procent af verdens foder, mens halvdelen af det globale foderforbrug er koncentreret i Kina, USA, Brasilien og Indien.
Globalt set blev der rapporteret om stigninger i fodermængden i akvakultur-, slagtekyllinge-, æglægger- og kæledyrsfodersektoren, mens der blev rapporteret om fald i oksekøds-, mælke- og svinesektoren.
Største fald i Europa
Det største fald i foderproduktionen lå i Europa, hvor produktionen faldt med 12.882 millioner ton, eller 4,67 procent. Det skyldes krigen i Ukraine, samt spredningen af afrikansk svinepest og fugleinfluenza.
Også i Afrika faldt fodermængden med 3,86 procent, elle r1.718 millioner ton. Det skyldes blandt andet nedskæringer i Egypten, Marokko, Kenya og Nigeria. Sydafrika oplevede på den anden
side en stigning på mere end to procent, og Namibia rapporterede også om en højere fodertonnage i 2022.
En betydelig vækst var i Mellemøsten, hvor stigningen var på knapt 25 procent, eller 6.301 millioner ton, som følge af en mere præcis
rapportering og den saudiarabiske regerings bestræbelser på at øge
slagtekyllingeproduktionen som led i sin Vision 2030-plan.
Også Latinamerika vækstede, med 1,6 procent eller 3.066 millioner ton.
For Asien og Oceanien var der status-quo.





