Lyt til artiklen:

Kraftig brand i lollandsk landejendom

00:00
Hastighed: ???x
00:50

Natten til onsdag har en kraftig brand raseret en landejendom i Avnede på Vestlolland, og først klokken ni onsdag morgen var slukningsarbejdet overstået. Det skriver Folketidende

En ladebygning, som var bygget delvist sammen med stuehuset, er stort set udbrændt, men brandfolkene lykkedes med at redde stuehuset, og brugte på et tidspunkt 2.000 liter vand i minuttet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ladebygningen indeholdt trykflasker, hvoraf fire nåede at eksplodere, hvorfor brandvæsenet ikke gik ind, men slukkede udefra. Bygningen indeholdt desuden et pillefyr, halm og træpiller. Det vides ikke hvor branden er startet.

Beboerne på ejendommen er to mænd og en kvinde, og den ene blev kørt på sygehuset på grund af den psykiske påvirkning fra branden.