Lyt til artiklen:

Evers lancerer nedfælder til korn, græs og agerjord

00:00
Hastighed: ???x
02:25

Skive-nedfælderen bruger en skarp enkelt skive der sikrer, at gyllen går direkte til rødderne af afgrøderne. Det betyder at tab af næringsstoffer gennem emission holdes på et minimum.

Quadro Disc kombinerer en stor arbejdsbredde på op til 15 meter med en høj udgangskapacitet, skriver Evers i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at udnytte næringsstofferne fra gyllen effektivt og bruge jorden på en bæredygtig måde, har Evers udviklet et helt nyt gylleinjektionselement.

Quadro Disc-elementerne har fire store, solide og skarpe skiver med en diameter på 41,5 centimeter. På grund af deres tilspidsede form og store diameter møder disse skiver relativt lille modstand og ruller/kører under alle forhold. Skiveafstanden er 18,75 cm.

3D-ophæng

Elementerne har et nyudviklet 3D-ophæng for perfekt tilpasning til jordens konturer. De hydrauliske cylindre i paralellogrammet sikrer, at hvert element får det samme tryk på jorden.

Evers fortæller yderligere at de nye gylleelementer sikrer en ensartet gylleinjektion i hele arbejdsbredden. Disse innovationer har været med til at sikre, at Quadro Disc 1200 har en lav egenvægt på 3.480 kg.

En vigtig fordel ved Evers Quadro Disc er, at kombiinjektoren leverer perfekte gylleinjektionsresultater lige godt på kornafgrøder, græsarealer og agerjord, det er ikke længere nødvendigt at bruge forskellige gylleinjektorer til kornafgrøder og græsarealer samt til agerjord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fjedertænderne på gylleelementerne sikrer, at gyllen dækkes perfekt ind i agerjorden.

rich-media-3
Et nyudviklet 3D-ophæng sikrer tilpasning til jordens konturer. Pressefoto: Evers.

Kompakt

Quadro Disc er monteret med lodrette fordelere på forsiden af rammen, der giver et tyngdepunkt tæt på gyllevognen og sikrer god stabilitet.

Alle Quadro Disc-modellerne er udstyret med fleksible, varmebestandige 40 mm gylleslanger, og elementerne er forsynet med 60 mm gylleudløb for jævn gyllelevering.

Sektionskontrol

Rammen er af solid konstruktion og leveres som standard med en V-formet løft, som gør foragervending nemmere. Rammen er opdelt i sektioner, der gør den i stand til at følge jordens konturer.

Quadro Disc-modellerne fra 12 meter arbejdsbredde og bredere kan også bruges med 9 meter arbejdsbredde. Som ekstraudstyr kan injektoren monteres med et sektionsstyringssystem.