Lyt til artiklen:

Debat: Rekruttering er et nøgleord

00:00
Hastighed: ???x
06:10

Danske landmænd er ifølge Kurt Skovsted fra Skovsted Recruitment mestre i at hyre og fyre medarbejdere, og skal erhvervet fortsat gå forrest i udviklingen af fødevareproduktionen, så skal vi tage ved lære af andelsvirksomhederne og industrien, hvor mindsteløn, beskidt tøj og duften af produktion ikke er en hindring for det gode arbejdsliv.

-En stor mælke- eller svineproducent ved godt, hvad det betyder, når man taler udskiftningsprocenter i forhold til søer/polte eller køer/kvier, men når det gælder udskiftningsprocenten blandt medarbejderne, så er der ikke styr på det. Eller også tager man ikke tallene alvorligt, lyder det fra virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det er vigtigt at have styr på sin udskiftningsprocent på medarbejdersiden, for en udskiftning af en medarbejder på en typisk ejendom estimerer Kurt Skovsted til en omkostning på mellem 150.000 og 450.000 kroner. Men den uro udskiftningen også skaber i produktionen smitter også af på dyrene, og så kan den ustabile situation ses på bundlinjen.

Fokus på arbejdsmiljøet

Kurt Skovsted hjælper virksomheder i agrosektoren med rekruttering af ledende medarbejdere - fra driftschefer/-ledere over controllere til direktører - og selvom det koster at få hjælp til rekrutteringsprocessen fra start til den rigtige person, er ansat, mener Kurt Skovsted, at det kan være alt for dyrt ikke at gøre sig umage med at skabe det rette match. For bliver kandidaten på arbejdspladsen, så er omkostningerne på langt sigt holdt nede.

-Det må godt koste at hyre, selvom mange kvier sig ved det. Men vi er desværre verdensmestre i både at hyre og fyre i dansk landbrug. Vi skal bruge kræfter, penge og ekspertise på at finde og fastholde de rigtige ansatte. Andre brancher har nogle af de samme udfordringer som landbruget, men de løser opgaven på en anden måde, forklarer Kurt Skovsted.

For at vise virkeligheden i andre brancher inviterede Kurt Skovsted på et tidspunkt en erfa-gruppe på besøg på et jernstøberi med mere end 500 ansatte. Her kunne landmændene ved selvsyn opleve en arbejdsplads med skidt, larm, lange arbejdstider og løn efter overenskomst. Alligevel kunne virksomheden prale af, at mere end 200 ansatte havde arbejdet på stedet i mere end 25 år, flere ansatte var endog 2. eller 3. generation på stedet - og faktisk er der venteliste for overhovedet at få et job i virksomheden.

Sådan havde det dog ikke altid været, men et stærkt fokus på at skabe et stærkt arbejdsmiljø betød, at udskiftningsprocenten gik fra 42 til syv på syv år. Redskabet var god ledelse og fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel. Der blev investeret i tiltag som HR og de faktorer, som skaber en god arbejdsplads, så som personaleforening, sygeforsikring, pensionsordninger, aftrædelsesordninger og skåne-foranstaltninger. Og her kan landbruget lære noget, hvis man spørger Kurt Skovsted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Resultatet kom Ikke fordi lønnen er hævet, men fordi man gør noget for medarbejderne; værner om dem, lytter til dem - kærer sig for deres interesser og hjælper dem til at tilpasse sig bedst muligt til arbejdspladsen, forklarer Kurt Skovsted og uddyber, at alle i landbruget har et stort ansvar for at tale landbruget op, hvis vi skal være med i konkurrencen om at tiltrække de bedste medarbejdere. Og så skal der fokus på, at et arbejde i 2023 ikke kun handler om at tjene penge.

Overvej hvad du tilbyder dine folk.

- Tror man landbrug skal drives med laveste fællesnævnere, så bliver resultatet derefter, og det er altså de bedste ansatte, der skaber de bedste resultater, siger Kurt Skovsted og opfordrer til, at man rundt på gårdene får lavet trivselsundersøgelser for at se, om personalet er så tilfredse med pladsen, at de ikke søger væk, for måske er det ikke lønposens størrelse, der har størst betydning.

-Du kan som virksomhedsleder blive meget overrasket over tilbagemeldinger på en trivselsundersøgelse, men er du parat til at modtage kritik? Er du parat til at tage konsekvenserne af at lytte til medarbejderne, og til at gøre det, der betyder mest for dem? lyder det spørgende fra Kurt Skovsted.

Det er nemlig ikke kun virksomheden, der skal vækste - personerne der arbejder i virksomheden, skal ifølge Kurt Skovsted også have mulighed for at vokse med stillingen.

-Det kan handle om at finde gode netværk til de ansatte, og specielt hvis du har hentet stærke kapaciteter udenfor branchen, er det vigtigt at finde kompetente folk at sparre med. Desuden kan en trivselsundersøgelse være en del af virksomhedens ESG-afrapportering, så udnyt de muligheder, du har for at udvikle dig og din bedrift, lyder det gode råd fra Kurt Skovsted, Skovsted Recruitment.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søg udenfor landbruget

Virksomhedsrådgiveren mener ofte vi i dansk landbrug er for snæversynede, når der søges efter kompetent arbejdskraft. For søger du efter en driftsleder, så får du måske en driftsleder - men søger du en stærk COO (Chief Operating Officer), så har du mulighed for at få en stærk COO - men den dygtige driftsleder vil helt sikkert alligevel også melde sig på banen.

-Indenfor landbrugssegmentet er vi slet ikke gode nok til at rekruttere folk til erhvervet. Vi kigger alt for snævert. Du skal søge efter ledere på relevante internetsider for ledere og ikke for "alle mulige" eller blot i landbrugsmedierne. Du skal søge og finde de rigtige ledere, og tro på, at de har kompetencer, der kan løfte bedriften, siger Kurt Skovsted.

Kurt Skovsted bliver ofte hyret ind for at hjælpe med at finde for eksempel controllere og produktionsdirektører, og selvom nogle måske vil rynke på næsen af de fine titler og sige, at det vel blot drejer sig om en driftschef, så har titlerne faktisk betydning, hvis du vil hente folk, der kan medvirke til at videreudvikle din virksomhed udenfor landbruget.

-Søger du en controller, så fanger du også folk udenfor landbrugserhvervet. Jeg hjalp en kunde med at søge arbejdskraft også uden for landbrugets medier, og annoncen på LinkedIn og Facebook blev set og delt godt 12.000 gange - og det var landmanden meget duperet over. Der kom 10 brugbare ansøgninger og tre blev kaldt til samtale, siger Kurt Skovsted og uddyber, at skal du have en stærk højre hånd, en souschef, så betyder det noget, at man får hjælp til at finde det rigtige match mens det kan være rigtig fint at søge medhjælpere via sit netværk eller de vante jobtjenester i landbruget.