Lyt til artiklen:

Omlægning til økologi i køkkener kan sænke klimabelastningen

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Fire offentlige køkkener, der har omlagt til økologi, har været med i et casestudie, som DTU Fødevareinstituttet har lavet.

I undersøgelsen er der indsamlet data for indkøb af fødevarer både før økologiomlægningen og igen i 2022. Tallene viser, at klimabelastningen faldt mellem to og 18 procent opgjort i forhold til indkøbets samlede energiindhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbruget af økologiske fødevarer udgjorde ved startmålingen fra nul til 47 procent og ved slutmålingen mellem 36 og 79 procent.

- Særligt kød bidrager til den samlede klimabelastning. Kød udgjorde 36 til 55 procent af den samlede klimabelastning ved startmålingen og faldt til 26 til 44 procent ved slutmålingen. Samlet set peger undersøgelsen derfor på, at der er god mulighed for synergi mellem brug af økologiske produkter og mindre klimabelastning, skriver DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen kan dog ikke konkludere, at det udelukkende er økologiomlægningen, der er årsag til ændringer i at der bliver brugt mindre kød i måltidssammensætningen i køkkenerne.

- Det er sandsynligt, at også det generelt øgede klimafokus i kommunerne i de senere år har haft en betydning, oplyser DTU Fødevareinstituttet.

Klimaråd: Forbrugsafgifter kan nedbringe klimaaftryk

Se også:

Klimaråd: Forbrugsafgifter kan nedbringe klimaaftryk

Mindre protein i køkkenerne

Tallene fra undersøgelsen viser, at der i tre af de fire køkkener samlet set blev købt færre proteinholdige produkter, og det betyder, at faldet af indkøbt kød ikke blev erstattet med andre proteinrige produkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kan være problematisk i forhold til ældre. Forskerne vurderer derfor, at der er behov for endnu større fokus på at få mere protein fra andre kilder end kød i maden, konkluderer undersøgelsen.

Alle køkkenerne vurderer, at arbejdet med økologiomlægning har givet dem gode forudsætninger for at arbejde videre med madens bæredygtighed og klimabelastning.