Lyt til artiklen:

Formentligt nyt ulvepar ved Ulfborg: Nyt ulvekuld kan også være på vej

00:00
Hastighed: ???x
01:45

Siden 2021 har en enlig hanulv holdt til i Ulfborg-reviret i Vestjylland, men nu har den fået selskab.

Natoptagelser fra et vildtkamera optog den 16. januar to ulve sammen, og derfor mener forskere fra den nationale ulveovervågning, at den enlige han har fået en mage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På de nye videooptagelser løber de to ulve sammen med løftede haler, og det er en adfærd, der indikerer, at det er en han og en hun. Den nye formodede hunulv blev set på videooptagelser allerede den 26. december, men det er første gang, de to ulve optræder som par, skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

rich-media-2
Vildtkameraerne i Ulfborg-reviret har dokumenteret, at der er to ulve sammen. (Foto: Vildtkamera ved Søren Krabbe, Thomas Boesdal, Mads Skamris, Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet.)

Mulighed for nyt kuld i maj

Vurderingen fra forskere fra Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet, som sammen overvåger ulvene i Danmark for Miljøstyrelsen, er, at det nye ulvepar godt kan nå at parre sig i år, da parringstiden ligger fra slutningen af februar til begyndelsen af marts. Hvis hunulven er kønsmoden, kan parret få hvalpe til foråret.

- Ulven går drægtig i cirka ni uger, så hvalpene vil i givet fald komme til verden først i maj eller måske allerede i slutningen af april. Hvis reproduktionen lykkes, bliver det tredje gang, at et ulvepar får hvalpe i Ulfborg-reviret, skriver Miljøstyrelsen.

Trafikdræbt dyr er identificeret som hunulv fra Skjern-reviret

Se også:

Trafikdræbt dyr er identificeret som hunulv fra Skjern-reviret

Området var det første sted i Danmark, hvor ulve i nyere tid har dannet par og ynglet. I foråret 2017 fik et par mindst otte hvalpe, og i 2019 fik et andet par også hvalpe.

Forskerne arbejder lige nu på at identificere de to ulve, og opfordrer derfor alle, der har set en ulv, om at indsende billeder eller beskrivelser af deres observationer.