Lyt til artiklen:

Rekord mange fasaner udsat i 2022

00:00
Hastighed: ???x
02:44

Siden 2018 har enhver udsætning af gråænder, agerhøns og fasaner skullet indberettes til Miljøstyrelsen. Og i sæsonen 2022 slog antallet af udsatte fasaner rekord, med 966.814 udsatte dyr, det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse på baggrund af tal fra Miljøstyrelsen.

Foruden den lille million fasaner blev også 8.463 agerhøns og 70.634 gråænder sat ud i naturen. Tallene skal dog tages med forbehold, for i 2021 viste en undersøgelse fra Aarhus Universitet således, at der blev udsat fem gange flere gråænder end indberettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En stikprøvekontrol, som Fødevarestyrelsen gennemførte i 2022 blandt knap 50 opdrættere og udsættere af fasaner og gråænder til jagt, viste store mangler i registrering af køb, salg og udsætning af fuglevildtet. Faktisk havde hver tredje ikke orden i papirerne.

Hver tredje har ikke styr på papirerne til fjervildt

Se også:

Hver tredje har ikke styr på papirerne til fjervildt

Dyrenes beskyttelse ærgrer sig

Antallet af udsatte fasaner er steget fem år i træk - senest med 8.455 fra 2021. At fasanerne nærmer sig milepælen på én million ærgrer Dyrenes Beskyttelse.

- Etisk er det uacceptabelt, at fugle opdrættes med det ene formål at drive jagt på dem. Jagt skal drives på naturens overskud. Samtidig avles fasanerne ofte på fugle fanget i det fri og sættes ud efter en opvækst i fangenskab, som giver store handicap overfor rovdyr og dårlige evner til at finde og håndtere naturlig føde, samtidig med at fasanernes fysiske form er elendig, siger Michael Carlsen.

Han er også ærgerlig over, at så mange ikke har styr på dokumentationen.

- Det er foruroligende, at der ikke er styr på styr på dyrene. Det gør det svært at sikre god dyrevelfærd i besætningerne og bekæmpe for eksempel fugleinfluenza, siger Michael Carlsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Giver biodiversitet

Dansk Jægerforbund forsvarer, ifølge Dyrenes Beskyttelse, ofte udsætningen af skydefugle med, at jægerne laver et stort arbejde med naturpleje for at skabe gode forhold for dyrene. Siden 2016 er skovejere ligefrem blevet belønnet for deres såkaldte biotoppleje med tilladelser til at udsætte flere fugle -op til 12 fasaner per hektar. Den indsats kommer mange arter til gode - også de ikke jagtbare, medgiver Dyrenes Beskyttelse. Men vi må kunne styrke biodiversiteten uden at sker på bekostning af udvalgte dyr, lyder det fra foreningen.

- Der må kunne skabes andre, stærke incitamenter for skovejeres arbejde for biodiversitet på deres områder, siger Michael Carlsen.