Lyt til artiklen:

Arla får strakspåbud efter arbejdsulykke

00:00
Hastighed: ???x
01:14

Arlas ostemejeri i Nr. Vium ved Videbæk har fået et strakspåbud efter en mandlig medarbejder kom til skade den 11. januar. Det viser en afgørelse fra Arbejdstilsynet, som TV MIDTVEST har søgt aktindsigt i.

I indvejningen fik han kemikalier i øjet, da en ledning sprang læk, da et anlæg skulle vedligeholdes og efterses for utætheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I strakspåbuddet fra Arbejdstilsynet står der, at ostemejeriet skal forhindre kommende udslip, og at virksomhedens medarbejdere påbydes at bære personlige værnemidler ved fremtidig brug af anlæg med salpetersyre.

Arla får strakspåbud efter dødsulykke

Se også:

Arla får strakspåbud efter dødsulykke

Andet strakspåbud på en måned

Også i december fik Arla et strakspåbud af Arbejdstilsynet efter en dødsulykke på samme mejeri. En 61-årig medarbejder blev dengang fundet livløs i en skydedør på en terminaltraktor af mærket Terberg RT 223.

I et skriftligt svar til TV MIDTVEST bekræfter Arla, at de har fået endnu et strakspåbud i forbindelse med arbejdsulykken den 11. januar 2023, og at de har efterkommet kravet i dette påbud.