Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Karl Mertz sender kundesolgt Valtra Q i hænderne på Joachim fra GranTurismo
Hvis der pludselig ruller en stor nyvasket, bordeauxrød Valtra Q ind på parkeringspladsen foran Netto i Lejre, så er det med al sandsynlighed den danske Youtuber Joachim Kay Stender, kendt fra de sjove film fra GranTurismo, der er i gang med at teste om sådan et køretøj kan passe ind i et travlt familieliv.
Normalt er det dyre luksusbiler, der bliver anmeldt i de populære videoer. På Youtube har GranTurismo Cars 80.200 abonnenter.
- Valtra og Karl Mertz A/S har givet Joachim deres største svin en hel uge som dagligdags/pendlervogn. Der skal hentes børn, købes ind, køres på arbejde, til aftaler, sport m.m. Kan det fungere? Se med i weekenden, skriver GranTurismo i et opslag på Facebook.
Fantastisk mulighed
Hos Karl Mertz fortæller Anders Hansen, der er administrerende direktør, at det var virksomhedens Valtra-specialist Martin Glüsing, der lavede aftalen med GranTurismo.
Rent faktisk er den aktuelle traktor, en Valtra Q305 aka. "The Beast" netop solgt til en entreprenør, der dog godt kunne se det sjove i at vente en uges penge med at få leveret sin nye traktor.
- Jeg synes, at det er en fantastisk mulighed for at få vores Valtra eksponeret på et nyt medie og for et helt andet publikum, end vi normalt henvender os til, siger Anders Hansen, der udmærket kender de sjove videoer, hvor Joachim Kay Stender tester kostbare biler.
- Jeg sidder altid og smiler over hans videoer, og så synes jeg, at det er en dejlig skæv vinkel at se, hvordan man klarer hverdagen i en stor traktor, siger Anders Hansen.
- Vi glæder os rigtig meget til at se videoen, siger direktøren.
Den nye Valtra Q blev overleveret til ugetesten fra Karl Mertz i Rønnede-afdelingen mandag. Efter en kort introduktion til, hvordan man rent faktisk betjener en moderne traktor, tøffede Joachim Kay Stender de omtrent 50 kilometer nordpå til Lejre, hvor han har hjemme.