Lyt til artiklen:

Nyt projekt vil finde årsagerne til kalvediarre

00:00
Hastighed: ???x
01:32

En af hovedårsagerne til, at kalve dør indenfor de første leveuger er kalvediarre. Og hvis kalven overlever diarréen, vil den have lavere vækst og blive svækket og mere modtagelig overfor andre sygdomme.

Derfor vil Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste (LVK) og Ceva Animal Health i et nyt projekt have undersøgt og kortlagt årsagerne til, at kalve bliver syge af diarre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den viden kan hjælpe de syge kalve, og samtidigt kan vi mindske landmændenes tab, fortæller Lene Agerskov, der er kvægfagdyrlæge hos LVK i en pressemeddelelse.

Den lille kalv risikerer kuldestress

Se også:

Den lille kalv risikerer kuldestress

Prøver fra flere besætninger indgår

I projektet bliver prøver samlet fra flere besætninger, så omfanget af smitstoffer kan kortlægges.

- I projektet vil LVK-dyrlæger udtage gødningsprøver fra syge kalve. Prøverne undersøges for en lang række smitstoffer, der kan være årsag til kalvediarré. Tilstedeværelsen af smitstoffer kan jo variere fra kalv til kalv og fra besætning til besætning, derfor ønsker vi deltagelse af 40 besætninger, hvor der i hver udtages prøver fra fem syge kalve, forklarer Lene Agerskov.

Gødningsprøverne undersøges for både virus, bakterier og parasitter som E.coli, clostridier, cryptosporidier, coccidier og coronavirus.

Prøverne bliver undersøgt på LVK's eget laboratorium. Projektet kører fra den 12. januar og indtil den 15. april 2023.