Lyt til artiklen:

Ekstra fokus på stalde og slagterier fra Fødevarestyrelsen

00:00
Hastighed: ???x
01:38

- Er den økologiske bøf økologisk og har landmandens dyr i stalde og på marker det, som de skal ifølge dyrevelfærdsloven?

Det er noget af de spørgsmål, som 6.500 særligt målrettede kontroller fra Fødevarestyrelsen i 2023 skal besvare.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kontrollerne supplerer årets almindelige fødevarekontroller, hvor der er mere end 8.000 i landbruget.

- På kontrollerne har vi ekstra tid til at se på landmandens dokumentation for medicinforbruget til dyrene. Men lige så vigtigt; vi bruger tid på at vejlede om de regler, der gælder inden for de særligt udvalgte områder, siger Vibeke Højbjerg, der er kontorchef i Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

15 procent af kvægejerne fik sanktioner

Se også:

15 procent af kvægejerne fik sanktioner

I stalde og på marker

En af Fødevarestyrelsens kampagnekontroller ser blandt andet på om landmanden kan dokumentere, at der er så alvorlige problemer med halebid blandt grisene, at det har været nødvendigt at kupere halerne på dyrene, og om landmanden har lavet handlingsplan for at få løst problemerne.

En anden kontrol ser nærmere på, om landmanden lever op til kravene under Det statskontrollerede Dyrevelfærdsmærke, og kan dokumentere, at kvæget rent faktisk er vokset op under forhold, der berettiger til enten et, to eller tre grønne dyrevelfærds-hjerter på kød eller mælk fra gården.

Også de såkaldte fødevarekædeoplysninger kigger Fødevarestyrelsen på. Reglerne skal bidrage til at sikre, at både landmand og slagteri har sporbarhed på dyrene, og til enhver tid kan dokumentere at dyrene kun har fået lovlig medicin eller eksempelvis har levet økologisk.