Lyt til artiklen:

Fakler kan reducere landbrugets metanudledning

00:00
Hastighed: ???x
03:54

Hos en landmand et sted på Fyn står den en gasfakkel, som brænder på metan fra en gylletank. Den brænder i flere timer dagligt, så drivhusgassen metan løbende brændes af og bliver til CO2 og vand. Metoden er ny, og beregninger viser, at klimabelastningen fra det metan, der opsamles og brændes af, reduceres med over 95 procent. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

- Teknologien er meget lovende. Det ser ud som om, at man med en effektiv tætning af de overdækkede gylletanke og aktiv opsamling vil kunne opsamle og afbrænde metangas nærmest hele året, siger seniorforsker Anders Peter Adamsen fra Aarhus Universitet, som har fulgt teknologien igennem de sidste par år:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er et yderst vigtigt skridt, da metangas er en utrolig potent klimagas, og vel og mærke en som vi kan gøre noget ved med denne nye teknologi. Vi har et stort behov for at finde teknologier, der kan reducere metangas fra gylletanke, da for eksempel hyppig udslusning af gylle i stalde vil give mere metangas i gylletanken.

Tre år undervejs

Projektet med faklen har været underves i tre år, og bag teknologien står Deponigas ApS, der gennem mere end 20 år har erfaring med gasindvinding fra lossepladser i Danmark. Da de indledende forsøg viste et enormt potentiale blev virksomheden AgroGas stiftet med det mål at udbrede teknologien til landbruget.

AgroGas præsenterede Danish Crown for ideen om at teste teknologien i stor skala, og det blev starten på et partnerskab mellem AgroGas og Danish Crown.

- Vores udgangspunkt er at gøre noget godt for klimaet, men vi havde svært med at komme igennem med det. Gennem Danish Crown får vi nu en fantastisk platform til test i storskala. Nu stiller vi tre anlæg op i første etape. Når de kører, så følger vi op med yderligere syv anlæg senest i 2024, forklarer Peter Foged Larsen, der er én af stifterne af AgroGas.

Tester også elproduktion

AgroGas-teknologien er lige nu en del af GUDP-projektet LESS (Low Emission Slurry Storages), som blandt andet skal validere effekten med det mål at komme på listen over fremtidens mest lovende teknologier til reduktion af metan-emission fra gylletanke. GUDP-projektet gennemføres i samarbejde med Seges, Landia og Aarhus Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Udover at teste afbrændingen af metan i storskala vil vi i samarbejde med Danish Crown også undersøge mulighederne for at bruge metangas fra gylletanke til produktion af strøm og varme. Ultimativt er målet også at opsamle den CO2, der frigives ved afbrændingen. Udfordringen er, at metangassen er mager og kvalitetsmæssigt svingende, men vi tror på, at de erfaringer, Deponisgas har med afbrænding af metan fra lossepladser, kan komme os til gavn, fortæller Mikkel Kastensand, der er den anden af stifterne af AgroGas.

Danish Crown, der netop har fået godkendt sine klimamål af FN-partnerskabet Science Based Targets, ser partnerskabet med AgroGas som en af vejene til af nå selskabets målsætning om at være netto klimaneutral senest i 2050.

- Teknologien er spændende, fordi den potentielt set kan bidrage til en væsentlig reduktion af klimaaftrykket fra grisekød. Projektet er et godt eksempel på, hvordan vi i dansk landbrug også kan tage teknologien til hjælp i den bundne opgave, det er at reducere udledningen af klimagasser, siger Nicolaj Nørgaard, der er direktør for Danish Crowns ejervendte aktiviteter.

De første tre stationære anlæg bliver installeret i midten af året, og senest i 2024 følger yderligere syv. Der vil løbende blive evalueret på resultaterne, og hvis de lever op til forventningerne, er det planen at tilbyde teknologien til alle andelsejere i Danish Crown.