Lyt til artiklen:

753 mink kommer til Danmark lørdag

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Søndergård Mink modtager lørdag 604 tæver og 149 hanner fra Norge. Om yderligere 1-2 uger modtager farmen 1000 tæver og 200 hanner fra Spanien.

Minkene importeres til Danmark af Irene Søndergård, der har været ansat på sin mands, Kim Søndergårds, minkfarm i 25 år, og har grundigt kendskab til pelsdyravl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Irene Søndergård har investeret i nye mink med dansk afstamning, men det bliver en pioneropgave at have mink i Danmark igen, da avlsarbejdet skal startes forfra. Alt hvad der drev dansk pelsdyravl - Kopenhagen Fur -fodercentraler - firmaer med udstyr til pelsdyravl - konsulenter - pelserier, vil blive overtaget af staten, skriver Foreningen Danske Mink i en pressemeddelelse.

- Nu prøver jeg om det er muligt igen at have mink i Danmark. Jeg glæder mig til at have mink igen. Det var et spændende erhverv og det skal prøves, om det kan lade sig gøre at genoplive erhvervet om end i meget mindre målestok. Jeg må afprøve det, og så må vi se hvordan det går, siger Irene Søndergård.

Smittebeskyttelse

De danske sundheds- og veterinærmyndigheder har opstillet en lang række smittebeskyttelseskrav som både gælder minken og medarbejderne for betingelse for at indføre minkene i Danmark.

- Der er mange nye krav til smittebeskyttelses, som vi vil overholde i respekt for folkesundheden. Vi har fået god hjælp fra Fødevarestyrelsen og Danske Mink, siger Irene Søndergård.

- De sidste to år har været hårde psykisk. Det har været svært at sige farvel til et så specielt og unikt erhverv, der ikke kan sidestilles med noget lignende, da det jo ikke findes. Først med måden hvorpå vore minkfarme blev nedpelset på. På kun 10 dage skulle et helt erhverv lukke ned på grund af corona, som det eneste land i verden. Den beslutning af staten var både en meget dyr og ikke gennemtænkt beslutning. Følelserne over overgrebet på vores familiedrevne minkerhverv ligger stadig lige inde under huden, og derfor ønsker jeg ikke at skulle stille op til interviews på nuværende tidspunkt, men bare at starte op igen med mink, stille og roligt, siger den kommende minkavler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs om kravene til smittebeskyttelse.