Lyt til artiklen:

Debat: Dansk CO2-afgift er tudetosset

00:00
Hastighed: ???x
01:58

Udledningen vil ryge til andre lande, der ikke er ligeså langt fremme med omstillingen som os, og derfor har en højere udledning. Det er hverken godt for klimaet eller økonomien. Derfor har min holdning ikke ændret sig, selvom vi har fået en ny regering. En CO2-afgift skal som minimum være på EU-niveau. Kun sådan bevarer vi konkurrenceevnen, styrker økonomien og gør noget godt for klimaet.

For det er klart, at jeg er helt enig i målet. Men jeg er ikke enig i midlet! Krigen i Ukraine har i den grad lært os at stave til fødevareforsyningssikkerhed. Og vi står nu midt i en verdensomspændende fødevarekrise. Så lad mig slå én ting helt fast: Dansk klimanationalisme må aldrig blive på bekostning af fødevaresikkerheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og bare for at sige det, som det er, så vil en dansk enegang på CO2-afgiften slå benene fuldstændig væk under dansk landbrug. Jeg kan derfor ikke understrege nok, hvor stort behov der er for, at vi driver den grønne omstilling med gulerod frem for pisk.

Lige nu diskuterer vi i EU, hvordan vi bedst kan skabe fælles EU-certificeringer for kulstoffjernelse, så vi både kan reducere drivhusgasser og samtidig lagre dem aktivt i jorden. Det er smart, det er grønt og det er fælleseuropæisk. På den måde sikrer vi lige vilkår, og skaber et sundere og grønnere produktionsmiljø for de europæiske landbrug.

Jeg vil arbejde benhårdt på at få spørgsmålet om en fælles EU-CO2-afgift ind i diskussionen, når Europa-Parlamentet snart skal behandle Kommissionens forlag om certificering af kulstoffjernelse. Det vil være sund fornuft at stå sammen om en sådan afgift, så vi ikke bare skubber klimaregningen ud af landet, og lukker øjnene for konsekvenserne, mens Vorherre græder.