En af de danske frøavleres store udfordringer er, at paletten af pesticider bliver stadig mere begrænset.
Og når de kigger fem til ti år ud i fremtiden, forvente de yderligere restriktioner på pesticider, adgangen til kvælstof og kravene til klima og miljø.
- Der vil stadig være behov for pesticider, men i et meget mindre omfang end i dag. Teknologiske løsninger vil være integreret på det udstyr, der arbejdes med i dag og helt nye teknologier, som robotter og automatiske droner, der fælles arbejder efter kunstig intelligens, vil være i afprøvningsstadiet, ligesom rækkedyrkning er nu. De første alternative metoder til pesticider og mekanisk ukrudtsbekæmpelse vil også være i afprøvning. Strøm og laser vil være dominerende. Effektraten vil være meget høj, der vil være lav effektivitet/kapacitet og økonomien vil kræve tilskudsordninger. Der vil være enheder der kan monteres på robotter og store enheder der kan monteres på traktorer, som vi kender det i dag. Traktorerne som vi kender i dag, kører autonomt med lav hastighed i marken, sagde frøavlssektionens formand Troels Prior Larsen i sin beretning på sektionens årsmøde.
Han forventer, at rækkedyrkning og rækkesprøjtning forventes at blive standard i de fleste frøafgrøder.
- Og forhåbentlig vil vi se et løft i kvalitet og udbytte, som følge af højere virkningsgrad i de forskellige afgrøder. Vi vil i langt højere grad skulle drive landbrug efter IPM-principper, som hjælper avleren med at dokumentere sine handlinger i forhold til belastning/optag. Biologiske pesticider vil være tilgængelige med svingende effektrate, måske enkelte midler med høj effektrate og attraktiv økonomi. Dataopsamling til dokumentation foregår på telefon eller direkte fra køretøjets terminal, sagde han videre.
Troels Prior Larsen forventer således en rivende udvikling i frøavlernes faglige udfordringer i de kommende år.

