Lyt til artiklen:

Ulovlige mink for retten

00:00
Hastighed: ???x
01:19

Nu kommer to sager om ulovlige mink for retten. Avlerne kommer fra Thyholm og fra Løvel ved Viborg, som med en uges mellemrum blev anmeldt til politiet i december 2021.

Det var Fødevarestyrelsen, som anmeldte avlerne, efter at styrelsens kontrollanter havde fundet mink på de to farme, skriver B.T.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fødevarestyrelsen har samlet opdaget og aflivet 475 ulovlige mink i 2021 og 2022 fordelt på tre tidligere minkfarme fordelt på Thyholm, ved Viborg og på Djursland.

På den ene farm opbevarede minkavleren fem mink for 27 avlere og mente dermed at minkene var lovlige.

Tilbage i marts 2022 svarede daværende fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) på et spørgsmål om straf til de pågældende avlere:

"Avlere, der har holdt mink ulovligt, kan efter omstændighederne også dømmes for bedrageri efter straffelovens paragraf 279, hvis den pågældende har erklæret at have aflivet sin besætning. I sådanne tilfælde er strafferammen som udgangspunkt fængsel indtil et år og seks måneder og i grove tilfælde fængsel indtil otte år", udtalte Rasmus Prehn i et skriftligt svar til Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Ulovlige mink fundet i Vestjylland

Se også:

Ulovlige mink fundet i Vestjylland