Lyt til artiklen:

Seges trommer sammen til årets første klimadag i Billund

00:00
Hastighed: ???x
01:07

Den 18. januar er der klima på skoleskemaet i Billund. Her inviterer videncentret Seges Innovation, Forenet Kredit og Nykredit de sønderjyske landmænd til en storstilet klimadag, hvor de kan blive klogere på klimadagsordenen og lære at sænke deres klimaaftryk med landbrugets klimaværktøj ESGreen Tool.

Klimadagen afholdes hos rådgivningsvirksomheden SAGRO i Billund. En af oplægsholderne på dagen er Nykredits landbrugsdirektør i Sønderjylland, Freddy Hansen, der ser frem til at møde de sønderjyske deltagere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Bæredygtige landbrug er i høj kurs hos kunder, samfund og finansielle partnere. I Nykredit har vi givet et samfundsløfte om, at vi vil bidrage til udviklingen i hele Danmark, og derfor er vi også stolte af vores engagement i landbrugets klimaværktøj ESGreen Tool og klimadage som denne, hvor vi hjælper endnu flere danske landmænd til at lave bæredygtige investeringer på deres bedrifter, siger Freddy Hansen.