Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Danish Crown drosler ned i Kina
Danish Crowns 400 millioner kroner dyre fabrik i Kina blev åbnet nær Shanghai i 2019, og var udset som første skridt i et stort eksporteventyr. Men kapacitetsudnyttelsen på fabrikken er for lav, og i seneste regnskabsår gav den underskud. Det skriver Jyllands-Posten.
Fabrikken producerer forædlede fødevarer og detailpakkede udskæringer baseret på dansk grisekød, der sejles til Kina. Men de kinesiske forbrugere forbinder importeret svinekød med coronasmitte, og derfor kan slagteriet ikke længere få en merpris for det danske kød.
Derfor drosler Danish Crown ned på detailpakkede udskæringer af dansk kød, og skruer op for de forædlede dele, siger Tim Ørting Jørgensen, koncerndirektør i Danish Crown til Jyllands-Posten.
- Det tager dog tid, og derfor er kapacitetsudnyttelsen stadig lav, siger direktøren til avisen.