Lyt til artiklen:

Forsøg med goldkøer skal mindske antibiotikaforbruget

00:00
Hastighed: ???x
01:58

Er det muligt at skære 50-75 procent af antibiotikaforbruget til goldbehandling uden det får konsekvenser? Sådan lyder spørgsmålet, der har sat gang i undersøgelse mellem Seges Innovation og Københavns Universitet.

Selvom antibiotikaforbruget til køer falder flot, er der hele tiden fokus på, om vi kan bruge antibiotika endnu mere effektivt, skriver Landbrugsinfo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor afprøver Seges Innovation og Københavns Universitet netop nu to forhold inden for goldbehandling, der sandsynligvis kan sende forbruget endnu længere ned.

For det første bliver det undersøgt, om køer med celletal under 200.000 har effekt af goldbehandling med antibiotika.

Ph.d.-studerende Nadja Alsted fra Københavns Universitet står bag initiativet, der er planlagt til at omfatte 250 køer.

- Vi har en ide om, at det ikke kan betale sig at behandle køer med så lavt celletal, men at de kurerer sig selv, fortæller Ph.d.-studerende Nadja Alsted.

I forsøget deles køer i to grupper, der goldbehandles henholdsvis med og uden antibiotika. Efterfølgende ses på helbredelsesfrekvensen og forekomsten af bakterier i de to grupper.H2:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er kirtelbaseret goldbehandling lige så god som kobaseret goldbehandling?

I en anden indsats, fokuseres på køer med celletal over 200.000. Her undersøges, om der er effekt af at behandle alle fire kirtler, eller om helbredelsesfrekvensen er lige så høj hos køer, hvor udelukkende de inficerede kirtler behandles. 250 køer medvirker.

- Gamle studier viser, at det kunne betale sig at behandle kobaseret - altså alle fire kirtler, men nyere studier tyder på, at kirtel-baseret behandling kan have lige så god effekt som ko-baseret, fordi man har fået styr på så meget andet for eksempel hygiejne, fodring, opstaldning med videre, fortæller Nadja Alsted.