Abonnementsartikel
En lang række hvervekampagner fra landets landbrugsskoler for at friste flere unge til uddannelserne har båret frugt. Fra 2021 til 2022 har fire procent flere søgt ind på uddannelsen. Skolerne har nu stor fokus på at fastholde og forberede eleverne på virkeligheden på bedrifterne.
Der er rift om de unge på uddannelsesstederne - alle brancher forsøger at få fat i de unge til lige netop deres branche. Det samme gør sig gældende for landbrugsbranchen.
Formand for Danske Landbrugsskoler, Lars Møgelbjerg Andersen, melder om stigende søgning til de landbrugsskoler, som foreningen repræsenterer. Foreningen repræsenterer 10 landbrugsskoler fordelt over hele landet - svarende til 85 procent af alle landbrugselever. Kun Landbrugsskolen Sjælland er ikke en del af foreningen.