Lyt til artiklen:

Debat: Aktiv skovdrift er grøn skovdrift

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Skovdriften vil ikke bare blive hovedløs, den vil også blive sort. For med den nye lovgivning skal affaldstræ, der alligevel ikke kan bruges til andet, ligge og rådne op og gå til spilde i stedet for, at de gode energikilder anvendes. Det er tudetosset. Og derfor er 550 forskere nu i fælles opråb til Europa-Kommissionen i et sidste forsøg på at redde skovene. Og beskeden er tydelig: Vi står midt i en klimakrise. Det forpligter. Derfor skal vi forvalte Europas skove klogt ved at bedrive aktiv skovdrift.

Forskerne peger på, at træ er et mere bæredygtigt materiale end mange andre byggematerialer. Når træ bliver brugt i byggeri, så lagres den CO2, som træerne har optaget i deres levetid, i træet. Hvis vi i stedet lader træerne rådne op, så frigives CO2'en bare til atmosfæren igen. Det er ikke særligt bæredygtigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi skal i stedet udnytte det potentiale, der er i træ, både som byggemateriale og som energikilde. Når vi bruger træ til byggeri, så vil der nemlig også være restprodukter, som kan bruges til at producere energi. Det er både smart og grønt. For anvendelse af træ til energiproduktion kan hjælpe os til at blive uafhængige af Putins gas, og så vil det samtidig være godt for klimaet.

Jeg håber derfor, at Kommissionen vil tage de mange forskeres opråb alvorligt og sørge for, at vi fortsat kan have grøn og aktiv skovdrift. Alt andet vil være helt ude i skoven.