Lyt til artiklen:

S.D. Kjærsgaard sætter ny rekord på top og bund

00:00
Hastighed: ???x
01:33

Med den højeste omsætning nogensinde, 471 millioner kroner, havde S.D. Kjærsgaard et rigtigt godt år, viser det netop offentliggjorte regnskab.

Det fortæller S.D. Kjærsgaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også på driften præsterer man bedre end nogensinde. For fem år siden fik man 1,9 millioner kroner ud af anstrengelserne og er siden vokset støt til nu at ramme et driftsresultat på godt 20 millioner kroner.

- Vi er naturligvis godt tilfredse med de opnåede resultater. Det skyldes en fantastisk indsats af vores medarbejdere, der alle har det helt rigtige kundeservice DNA, siger indehaver Palle Kjærsgaard i meddelelsen.

Palle Kjærsgaard er 3. generation og direktør for selskabet S.D. Kjærsgaard A/S, der bærer grundlæggeren Søren Dengsø Kjærsgaards navn. Selskabet indgår i SDK Holding ApS.

- Der er ikke mange af de såkaldt gamle maskinforretninger, der har haft mulighed for at konsolidere sig Det har været spillere udefra, der er lykkes med det. Indtil nu har vi løftet S.D. Kjærsgaard til godt 470 millioner krober med organisk vækst, men tilkøb og strategiske samarbejder udelukkes ikke, siger Palle Kjærsgaard.

-Vi arbejder hele tiden på at blive lidt dygtigere, og ønsker at S.D. Kjærsgaard også er i familien eje i fremtiden, så det drejer sig om at sikre en forretning der er attraktiv at eje og samarbejde med, lyder det fra indehaveren.