Lyt til artiklen:

Så mange arbejdspladser understøtter landbruget

00:00
Hastighed: ???x
01:53

120.000 arbejdspladser i Danmark var funktion af Landbruget og de tæt knyttede forarbejdningsvirksomheder i 2021. Årligt giver det et bidrag til BNP på 70 milliarder kroner, det viser nye tal fra Landbrug & Fødevarer

Langt over halvdelen af aktiviteten i sektoren sker i yderområderne, og i kommuner som Vesthimmerland hvor 16 procent af arbejdspladserne er i landbrugs- og fødevareklyngen, og Ærø hvor tallet er seks procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ser vi alene på landbrug og gartneri-brancherne, så tegnede de sig i 2021 for 59.000 arbejdspladser, hvorfor man kan sige, at hver arbejdsplads i primærproduktionen understøtter yderligere én arbejdsplads udenfor erhvervet.

Stor indtjening til Danmark

Tre fjerdedele af den danske produktion i landbrugskomplekset sendes ud på de internationale markeder. Det giver en bruttoeksport på 82,8 milliarder kroner, og hvis vi fratrækker den import der direkte og indirekte går til produktionen af eksporten, så er nettoeksporten på 50,3 milliarder kroner.

Her tegner Tyskland sig for mest, med 8,9 milliarder kroner, mens Kina og Hong Kong på andenpladsen køber for 6,6 milliarder kroner. På tredjepladsen er Storbritannien med 3,7 milliarder kroner.

Faldende beskæftigelse

Siden 2019 er beskæftigelsen i landbrugskomplekset faldet, fra 122.600 personer, til 120.500 personer. Ifølge Landbrug & Fødevarer skal forklaringen herfor findes i to tendenser.

Nedlukningen af minkerhvervet har ifølge dem kostet 5.600 direkte og indirekte arbejdspladser, mens en stigende aktivitet af produktion af grise til slagtning har afbøjet faldet.