Lyt til artiklen:

Mette Frederiksen beskyldes for løftebrud om sprøjteforbud

00:00
Hastighed: ???x
02:26

Få dage før valget den 1. november, kom de røde partier med et fælles udspil.

I det fælles, røde udspil, sagde partierne fra Enhedslisten over De Radikale til Socialdemokratiet, at Danmark ikke har været god nok til at beskytte vores drikkevand mod forurening og sprøjtemidler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det skal vi ændre. Derfor foreslår vi, at staten tager ansvaret for at beskytte dansk drikkevand på sig. Vi vil indføre et forbud mod at sprøjte på relevante arealer og i boringsnære beskyttelsesområder. Konkret vil vi beskytte op til 200.000 hektar. Det svarer til et område på størrelse med fire gange Falster, skrev rød blok.

Chok-udspil fra rød blok: Sprøjteforbud på 200.000 hektar

Se også:

Chok-udspil fra rød blok: Sprøjteforbud på 200.000 hektar

Ikke i grundlaget

Men i regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark", som Mette Frederiksen præsenterede sammen med Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen 14. december, er ordlyden i forhold til drikkevandsbeskyttelse en noget anden.

- På længere sigt er der brug for at gøre mere. Ifølge Danva er der i dag udfordringer ved op imod 200.000 hektar. Der er dog brug for betydelig mere viden om det eksakte behov for beskyttelse af grundvandet. Regeringen vil derfor igangsætte en kortlægning af de 640.000 hektar, der i dag er udpeget som indsatsområder, med henblik på at beskytte drikkevandet, står der i regeringsgrundlaget.

Endvidere hedder det, at beskyttelsen skal samtænkes med etablering af natur på dele af de pågældende arealer, samtidig med at der skal fart på udtagning af 100.000 hektar lavbundsjorder og randarealer.

Udsatte grundvands-arealer skal kortlægges

Se også:

Udsatte grundvands-arealer skal kortlægges

Eklatant løftebrud

Netop det manglende forbud får nu Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten, til at kalde det for et "eklatant løftebrud" og et "enormt svigt af drikkevandsbeskyttelsen" til DR

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun får opbakning af SF´s formand, Pia Olsen Dyhr, der aldrig bruger ordet løftebrud. Hun kalder det i stedet "dybt kritisabelt".

Til DR siger Miljøminister Magnus Heunicke, at der som førnævnt bliver sat gang i en stor kortlægning, før end regeringspartierne vil sætte ind med noget mere konkret. Heller ikke han vil kalde det for et løftebrud.

- Sådan er det med en lang række ting, når vi går ind og forhandler om en bred regering. Det, du kan finde, er, at vi vil beskytte vores grundvand. Vi vil gøre mere, end vi gør i dag, siger han til DR.