Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Her er mykotoksin-risikoen for grise
Mykotoksiner er altid værd at holde øje med, og nu har Alltech udsendt resultaterne fra deres høstprøver, med fokus på de danske høstresultater.
Til resultaterne er der knyttet vurderinger for henholdsvis grise og køer, og her vil vi naturligvis se på vurderingerne for grise.
Vigtigt at huske er, at det er summen af mykotoksiner i det samlede foder, der udgør risikoen. Det vil sige selv om for eksempel halm i år har en høj risikofaktor, så er optaget ikke ret stort og i sig selv udgør det måske ingen risiko.
Men hvis det udfodres sammen med andre fodermidler med moderat til højt indhold af mykotoksiner, så kan der sandsynligvis opstå udfordringer. Derfor skal man altid se på dyrene, produktiviteten og sundheden.
God hvede
For hvedens vedkommende har Alltech analyseret god kvalitet i hele landet, og med en meget lav forekomst af mykotoksiner med 3,2 mykotoksiner i gennemsnit. På Alltechs trafiklys-vurdering fra grøn til rød ligger prøverne gennemsnitligt i det grønne felt. Det betyder at risikoen er lav, og at der ikke er anledning til bekymring.
Obs på byg
I byggen er resultatet 5,2 mykotoksiner pr. prøve i gennemsnit, og det placerer byggen i det gule felt, med moderat risiko. De mest udbredte er DON og T2, og de typiske symptomer hos søer vil være reduceret foderoptag, lavere og dårligere mælkeproduktion og forringet tarmsundhed.
Rød halm
På halmfronten noterer Alltech sig store udsving, men et generelt højt mykotoksinindhold i mange af prøverne med 5,6 i gennemsnit. Det placerer halmen i det røde felt. De to største grupper er DON (Type B) og Citrinin. Typiske symptomer hos søer vil være de samme, som i byggen, men derudover kan citrinin også på sigt give organskader.
Derfor skriver Alltech, at halmen bestemt skal tages med i overvejelserne, når man laver en handleplan for mykotoksiner.