Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Bæredygtigt Landbrug ansætter politianmeldt direktør
Den tidligere Agri Nord-direktør Kim Koch er de næste fire måneder blevet ansat i en projektstilling hos Bæredygtigt Landbrug. Det skriver BL selv på deres hjemmeside
I stillingen skal Kim Koch hjælpe med udvikle en ESG-rapport-skabelon til medlemmerne.
Han forlod tidligere på året direktørposten i Agri Nord efter økonomiske uregelmæssigheder, og ifølge Nordjyske blev han efterfølgende politianmeldt af Agri Nord.
Ansat på kvalifikationer
Til Agriwatch bekræfter Nordjyllands Politi at der er en efterforskning i gang. Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør, Jørgen Evald Jensen, siger til Maskinbladet at Kim Koch er ansat på baggrund af hans store viden og erfaring indenfor området med ESG-rapporter.
- Vi besluttede at lave det her projekt, og så skulle jeg finde nogen med kvalifikationer på det området. Og der er Kim så ledig, og han har, om nogen, arbejdet med ESG. Han har jo fået Agri Nord i front på ESG-systemer, så han skal da ikke bare trille tommelfingre, siger Jørgen Evald Jensen.
Med hensyn til politianmeldelsen fra Agri Nord siger han til Agriwatch:
- Han er ansat på sine kvalifikationer. Jeg har ingen kommentarer i forhold til hvad de roder i i Agri Nord. Kim har en ren straffeattest, og det har jeg forholdt mig til, siger han, og tilføjer at arbejdet med den nye ESG-skabelon allerede kører på skinner.