Lyt til artiklen:

Folketinget stemmer om advokatundersøgelse

00:00
Hastighed: ???x
01:17

Ved mødet i salen i Folketinget 13. december, skal de folkevalgte tage stilling til beslutningsforslag B5. Forslaget er stillet af Nye Borgerliges folketingsgruppe, og lyder som følger:

- Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af en uvildig advokatvurdering af, om der er juridisk grundlag for, at en eller flere af de i Minkkommissionens beretning involverede ministre tiltales ved Rigsretten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Motivationen for forslaget beskrives sådan, at Nye Borgerlige ikke mener, at minksagen kan få en værdig afslutningen, uden at det undersøges om der er juridisk grundlag for en rigsretssag.

- Konsekvensen af, at der ikke foretages en uvildig advokatvurdering, vil efter forslagsstillernes holdning være, at tilliden til politikerne svækkes. Der er ikke saglige eller økonomiske grunde til at undlade en advokatvurdering, men undladelse kan til evig tid fortolkes som udtryk for, at magten ikke vil undersøge sig selv. Hvis der ikke er noget at komme efter, bør det fastslås ved en uvildig advokatvurdering, skriver Pernille Vermund, Lars Boje Mathiesen, Kim Edberg Andersen, Peter Seier Christensen og Mikkel Bjørn Sørensen som bemærkning til beslutningsforslaget.