Lyt til artiklen:

Priser til supermalkere med 2500 kilo i gennemsnit

00:00
Hastighed: ???x
02:54

I år overrakte Lely priser til 77 gårde og 144 Astronaut-robotter som har kvalificeret sig til prisen - også kaldet: Superior Performance in Robotic Milkning Award.

Selv om klubben er eksklusiv, så kommer der flere supermalkere til i Danmark, men også i lande som Estland, Polen, Sverige, Finland og Litauen er der bedrifter at finde med 2500 kilo i gennemsnit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Direktør i Lely Nordic, Jan Brøgger Rasmussen, roste de fremmødte landmænd og repræsentanter for bedrifterne i 2500 kilo klubben.

- Jeres indsats skyldes dels et stærkt konkurrencegén, et godt ko-øje, rettidig omhu og godt håndværk, sagde Jan Brøgger Rasmussen, direktør i Lely Nordic, inden de fremmødte 77 bedrifter fik overrakt deres diplom og en gavekurv fra Lely for deres indsats.

Mælkeproducent Henrik Haahr er en af dagens prismodtagere. Han driver en robotbesætning med 430 årskøer ved Ølgod med seks Lelyrobotter. Han overtog bedriften i 2017 og nogle af de gamle robotter.

I dag er de fire robotter fra 2010, mens de to øvrige robotter er indkøbt i 2018.

På spørgsmålet om, hvad prisen betyder for ham:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg må bare konstatere, at klubben vokser. Det er ikke noget vi kæmper for at opnå i hverdagen, men sådan en dag er det da en positiv ting. Hvis der skal være økonomi i robotter, ja så skal der bare mælk igennem, så enkelt kan det siges, siger Henrik Haahr.

- I bedriften er robotten vores flaskehals, der skal noget mælk igennem. Flaskehalsen er ikke sengebåsene eller selve stalden, men robotten, som jo er den helt store investering. Man kan sige, at robotten er selv hjernen i bedriften, siger mælkeproducenten fra Ølgod.

Hos Henrik Haahr er det de ældste tre robotter, der malker bedst. Men det hænger sammen med at de to nyeste robotter malker førstekalvskøerne.

Selvom de fire robotter er fra 2010 er der ikke på nuværende tidspunkt planer om udskiftning.

- Der er i hver fald ikke budgetteret med nyindkøb i 2023, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Lely Nordic er det en tradition at invitere de højstydende besætninger til et festligt arrangement og overrække diplom.

- Vi kan se, når vi kommer rundt på bedrifterne, at diplomerne hænger på væggen, som et bevist på, at det betaler sig at gøre en god indsats, siger Jan Brøgger Rasmussen.

Direktøren i Lely Nordic vil ikke komme med et bud på, hvor limit ligger i forhold til robotydelsen.

- Det er svært at spå om. Men det er tydeligt, at ydelsen kommer af en kombination af, at robotterne er blevet bedre, fodringen er blevet bedre, genetikken er blevet bedre, og erfaring og management er blevet bedre, siger han.

rich-media-4
Henrik Haahr med sit diplom som bevis på hans tre højtydende Astronaut-robotter. Foto: Marianne Nørmark.
rich-media-5
144 Lely-robotter i Danmark har ydet 2500 kilo mælk i gennemsnit. Foto: Marianne Nørmark.
rich-media-6
Lely har tradition for at invitere til prisoverrækkelse til de højst ydende robotbedrifter. Foto: Marianne Nørmark.