Lyt til artiklen:

TZacho vil sælge pumper til landbruget

00:00
Hastighed: ???x
01:47

I entreprenør, bygge- og anlæg og spildevandsbrancherne er TZacho en kendt størrelse. Firmaet, der ledes af ejer og administrerende direktør Flemming T. Zacho, forhandler blandt andet pumper, og det er her at Flemming T. Zacho mener at han har noget at tilbyde landbruget.

- Vi er forhandler af hollandske BBA-pumper. De har tidligere lavet noget til landbruget, men ikke for alvor. Nu er de så kommet med en række pumper, blandt andet en traktortrukket i en serie fra seks til tolv tommer, som også kam pumpe gylle, fortæller Flemming T. Zacho

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig har BBA også lavet en selvansugende, vakuumassisteret pumpe målrettet gyllehåndtering, men den skal trækkes af en dieselmotor og er i sagens natur større i både omfang og prisklasse i forhold til den traktortrukne.

rich-media-2
Der skal en dieselmotor til at slæbe den store pumpe rundt, den kræver nemlig 240 kilowatt. foto: Theis Meilby Eriksen.

- Den er decideret designet til at håndtere de strå, der kan sætte sig i klemme, som blokerer for traditionelle spildevandspumper. Det er simpelthen måden løbehjulet er lavet. Til Joskin har de fået monteret sådan en pumpe her, fortæller den administrerende direktør med henvisning til den roll-up der står ved pumpen.

rich-media-3
Den ene gyllepumpe har kørt i landbrugsregi i længere tid. Blandt andet på Joskin-vogne. Foto: Theis Meilby Eriksen.

Pumpen fås i to serier op til 12.00 kubikmeter og 13 bar, og den på messen pumper 450 kubikmeter og 13 bar, og den slags muskler kræver godt 240 kilowatt at slæbe rundt.

Foruden pumper håber TZacho også at kunne levere koblinger til landbruget, for som det bemærkes bruges der jo også en del af dem rundt omkring.

rich-media-4
Den traktortrukne, selvansugende pumpe kobles til PTO´en, og skal bare have fyldt pumpehuset op inden den selv kan suge vakuum. Foto: Theis Meilby Eriksen.

Tilbage ved den traktortrukne pumpe bemærkes det, at den kun kræver 37 kilowatt på PTO´en, og den kan flytte 300 kubikmeter med 33 meters løft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og så kan den tage partikelstørrelser op til 60 millimeter, afslutter Flemming T. Zacho.