Lyt til artiklen:

Sut uden ventiler sikrer bedre tilvækst

00:00
Hastighed: ???x
01:44

Undersøgelser har vist, at man opnår bedst trivsel og tilvækst ved at fodre sine kalve med sut. Det har vi tidligere skrevet om her på Maskinbladet.

Kalve skal optage deres mælk via sut

Se også:

Kalve skal optage deres mælk via sut

Derfor har Anders Juhl Mortensen og Byclan en ny suttetype med i forbindelse med Calfbuddy-suttespanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Typen af spand, den kender man i forvejen. Det man har gjort er at tage en traditionel Milkbar-sut og sat den i. Den passer til almindelige spande. Og det er en sut hvor de skal arbejde for det, og er nede på omkring en liter mælk i minuttet, fortæller Anders Juhl Mortensen.

Modsat en mekanisk sut, hvor kalven får op mod fem liter mælk i minuttet, fordi de lærer at bide sammen om ventilen, så tvinger Milkbar-sutten i Calfbuddy kalven til at sutte.

- Der er ingen ventiler, der er bare et sugerør så den når ned i spanden. Og derfor er den nem at skifte og nem at gøre rent, siger han.

rich-media-3
På indersiden af sutten behøves kun et sugerør. Foto: Theis Meilby Eriksen.

Øger tilvækst

Anders Juhl Mortensen fortæller, at sutten kan så godt som eliminere fodringsrelateret diarré og kolik, fordi kalvene får taget mælken ind over en længere periode, med øget tilvækst som følge.

- Den passer på standardflasken. Og de sutter ikke på inventar eller er urolige efter at have spist. Vi har mange farme der ligger på 1000 gram daglig tilvækst i mælkeperioden, og vi tilbyder en managementløsning hvor man kan holde den tilvækst i de første seks måneder. Uden at øge mælkemængden. Sutten øger nemt den daglige tilvækst med 200 gram fordi de ikke får den hurtige passage igennem maven, siger Anders Juhl Mortensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han peger på at man med en sut at denne type derfor flytter sin arbejdstid fra at passe syge kalve, til måske at gøre en mælkespand ekstra godt rent.