Lyt til artiklen:

Frejma fritlægger ukrudt og kvikgræsser

00:00
Hastighed: ???x
01:38

Virksomheden Frejma der holder til ved Skanderborg, har de seneste fire år udviklet og testet en maskine til mekanisk bekæmpelse af ukrudt, skræpper, kvikgræsser med mere.

Og den første produktionsklare model Root Up 4000 står klar på årets Agromek, og kan besigtiges på stand G5738.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Princippet i maskinen består af en rotor der løfter ukrudtet op af jorden, og et transportbånd sorterer jord fra, inden ukrudtet igen lander på jorden til udtørring. Ønsker man at fjerne ukrudtet helt fra marken, er der mulighed for at montere en opsamlingskasse eller transportbånd bagerst på Root Up 4000.

- 1-2 gange overkørsler med Root Up efter en harvning med fuld gennemskæring, kan erstatte en masse overkørsler med harven som mange bruger for at bekæmpe kvik. Det sparer meget tid i sæsonen, hvor der kun er kort tid til at få ukrudtet fritlagt til udtørring.

- Vi ser også en mulighed i at spotbearbejde områder med stort ukrudtstryk, og med opsamling mulighed for at fjerne ukrudtet til for eksempel afbrænding eller biogas, fortæller direktør og ejer Kim Krongaard.

Root Up kan indtil videre fåes i en fire meter version, der klappes op under transport. Rotordiameteren er 800 millimeter med 64 tænder, der giver en indbyrdes tandafstand på 62 millimeter. Arbejdsdybden opgives op til 18-20 centimeter, effektbehovet er 150-180 hestekræfter afhængigt af jordtype, og arbejdshastigheden ligger typisk på 6-8 km/t.

rich-media-2
Rotordiameteren er 800 mm, og med 64 tænder der har indbyrdes afstand på 62 mm. Foto: Uffe S. Kristensen.
rich-media-3
Direktør og ejer Kim Krongaard. Foto: Uffe S. Kristensen.