Lyt til artiklen:

Agromek 2022 for fuld styrke

00:00
Hastighed: ???x
03:15

- Vi er tilbage efter fire år.

Så kort kan det siges. Sætningen rummer en svær tid, hvor Agromek måtte aflyse en messe og landet har været lukket ned. Men i dag var de store smil fremme i Herning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Sten Andersen, formand for Agromek, takkede hele agroindustrien for at bakke op om messen. Foto: Jørgen Ahler

- Vi er tilbage med fuld styrke med et samlet Agromek for hele agroindustrien. Tilbage med samme antal udstillere som i 2018 - nemlig 542, som er to mere en i 2018 og i alt op mod 100.000 kvadratmeter fyldt med nyheder og aktiviteter, sagde Sten Andersen, formand for Agromek 2022 på åbningsdagen.

Før Sten Andersen skrev dagens tale, var han tilbage for at læse sin tale fra 2018. Dengang fyldte emner som globale klimaudfordringer og ændrede forbrugerkrav. Emner og krav som stadig gør sig gældende i dag.

rich-media-3
Sten Andersen, formand for Agromek, og den ukrainske ambassadør, Vydoinyk Mykhailo. Foto: Jørgen Ahler

- Dengang som nu er det vigtigt at være fremadskuende og forberede sig på fremtiden. Dansk landbrug er i front takket være det tætte og gode samarbejde mellem landmænd og agroindustrien. Og præcis derfor er Agromek så vigtig som mødested og som center for ny viden, vidensdeling og udvikling, sagde formanden.

rich-media-4
Foto: Jørgen Ahler

Landbrugsafgift

Ingen politikere eller ministre var med til åbningsceremonien, de er travlt optaget af regeringsforhandlingerne på Marienborg, men det forhindrede ikke Sten Andersen til at komme med små hints til den kommende regering.

- I valgkampens sidste fase overbød politikerne nærmest hinanden i indførelsen af en C02-afgift. Et fællestræk var, at afgiften skal pålægges landmændene og føres tilbage til erhvervet for at fremme klimatiltag. Én ting er den helt åbenlyse udfordring med at lave en afgift på biologiske processer. Men en afgift skal administreres og her skræmmer sporene fra søjle to penge i EU´landbrugsstøtte. Her har vi oplevet politisk detailstyring, offentlig administration og bureaukrati og styrelser der går ned, besværlige IT-systemer. Man kan spørge sig selv, om systemet bliver klar til at administrerer en ordning på om mod 60 milliarder kroner, som nogle partier nævner, sagde Sten Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teamet bag Agromek og Sten Andersen havde inviteret den ukrainske ambassadør Vydoinyk Mykhailo til både at holde tale om den aktuelle situation i Ukraine og til at klippe åbningssnoren til Agromek 2022. Ambassadøren takkede for Danmarks opbakning og håbede, at mange vil besøge den ukrainske stand på messen.

rich-media-6
Stor opbakning fra udstillere, presse og gæster til åbningsceremonien. Foto: Jørgen Ahler

Stærkt sammenhold i branchen

Også formand for L&F, Søren Søndergaard, var med til den officielle åbning. Formanden for L&F fik rosende ord med på vejen af Sten Andersen.

rich-media-7
Glæde ved dagens åbning. Fra venstre ses Sten Andersen, den ukrainske ambassadør, Mr. Mykhailo, og formand for L&F Sørens Søndergaard. Foto: Jørgen Ahler

- Sammenholdet er stærkt i vores branche. Faktisk har vi noget helt unikt i Danmark. Nemlig en stærk interesseorganisation for landmænd, fødevareindustrien og agroindustrien. Jeg vil gerne takke Landbrug og Fødevarer med Søren Søndergaard i spidsen, for at ydet og yder en kæmpe indsats - fagligt og politisk - for landbruget, for agroindustrien og hele fødevareklyngen, sagde Sten Andersen.

Efter åbningstalen og ceremonien viste Sten Andersen udvalgte stande frem til både den danske og den udenlandske presse.

rich-media-8
Den gyldne saks åbnede messen. Foto: Jørgen Ahler