Lyt til artiklen:

Debat: Hvem er virkelighedens klimasyndere?

00:00
Hastighed: ???x
01:58

USA og Europa bryster sig af, at de viser vejen og peger fingre ad Kina og det øvrige Asien, fordi de ikke kan fremvise lignende resultater. Der udråbes på den baggrund klimahelte og klimaskurke.

Men virkeligheden er nu ikke så enkel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er nemlig en årsag til, at Kina har øget udledningen af klimagasser fra 4 til 12 milliarder ton CO2-ækvivalenter i perioden 1990 til 2019, for væksten der har været uden fortilfælde.

En del af forklaringen på forskellen mellem den vestlige verden og Asien skal søges i udflagning af industriproduktion til Kina og det øvrige Asien. Udledninger af klimagasser i store dele af Asien (bortset fra Japan og Sydkorea) er nemlig primært eksploderet fordi de i dag producerer mange af de produkter, vi i Europa og USA bruger i dagligdagen.

Kina er i dag det land i verden, der producerer flest biler og mest af rigtig mange ting. Kina er allerede nu verdens største producent af f.eks. hvede og svinekød - og kigger du efter en dåse asparges i dagligvarebutikken, skal du lede længe for at finde nogle, der er produceret i Europa.

I Danmark må vi spørge os selv: Er fødevareproduktionen det næste, vi fra Danmark udflager til Asien, fordi flertallet i Folketinget lægger CO2-afgifter på vores egen landbrugsproduktion? En nedlæggelse af landbrugsproduktionen vil jo igen give os point i et helt teoretisk nationalt klimaregnskab, samtidig med vi fortsat vil eksportere en større udledning til for eksempel Kina og resten af Asien.

Er det rigtigt at pege fingre ad Kina på den baggrund? Er det rigtigt på den baggrund af USA og Europa at sole sig i klimavenlighed?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Burde vi ikke i stedet støtte den klimavenlige danske fødevareproduktion og på den måde tage ansvar for klimaet som en global størrelse - i stedet for vedvarende at gemme os i vores osteklokke og pege fingre ad dem, der producerer vores fornødenheder?