Abonnementsartikel

Har du en plan for smittebeskyttelse i din besætning? Hvis ikke, skal det måske overvejes

Det er nu en gang rarest at arbejde med sunde dyr. Desværre er det ikke alle, der har den glæde. Lige for tiden kæmper flere besætninger, som de fleste nok ved, med mycoplasma.

Der er stor forskel på, hvor hårdt besætningerne rammes - og hvad er det, der gør, at nogle slet ikke kommer i nærheden af infektionen? Der er meget lidt viden om mycoplasma, og selv eksperterne mener, at den røde tråd mangler.

Hvis man først har været så uheldig at få det inden for stalddørene, tror jeg personligt, at man skal passe på med ikke at stresse dyrene. Stressede dyr er immervæk bare mere skrøbelige.

Men hvad gør man for at undgå, at dyrene får infektionen og følgerne deraf?

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Der er stor uklarhed om smittevejen, og hvordan sygdommen spredes fra besætning til besætning. Derfor er det vigtigt, at man tager alle forholdsregler og tænker smittebeskyttelse ind på bedriften. Her er der rigtig mange ting at tage højde for, men man kan blandt andet prøve at undgå, at besøgende slæber smitte med sig fra en anden besætning.

Jeg har for nylig været ude i et par besætninger, hvor jeg har fået udleveret overtræksdragt og gummistøvler, inden jeg kom i stalden. Det, synes jeg, er et rigtig godt initiativ. Der er ingen grund til at løbe nogen risiko, for selvom man den ene dag har en sund og rask besætning, er der ikke nogen, der ved, hvad morgendagen bringer. Og ikke nok med at det går ud over dyrenes velfærd, hvis besætningen rammes af sygdom, så kan det også få store økonomiske konsekvenser.

Fra januar udvidede vi Bovi med en elektronisk udgave til iPads og Android-tablets. Som abonnent på det trykte magasin får du naturligvis det elektroniske magasin uden meromkostning. Det nye digitale magasin har fået navnet AGRAR+ Bovi og indeholder dels alle artiklerne fra det trykte magasin og dels en stribe ekstra artikler, som hidtil har været udgivet særskilt som Agrar+.

AGRAR+ Bovi erstatter den nuværende pdf-udgave af Bovilogisk.

Bovilogisk ændrer desuden navn til Bovi.

Husk, at du som abonnent altid kan læse artiklerne på www.bovi.dk. Her har du desuden mulighed for at kommentere den enkelte artikel.

For at læse artiklerne kræves et log-in. Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.