Lyt til artiklen:

Super Dæk Service sætter fuld fokus på landbruget

00:00
Hastighed: ???x
01:48

Super Dæk Service har ifølge Christian Kristensen, der er landbrugsspecialist i Skjern hos af kædens såkaldte landbrugskraftcentre, stor fokus på at sikre landmændene den bedste oppetid, og det bliver et af nøglebudskaberne til Agromek 2022, hvor Super Dæk Service også deltager.

- Hos Super Dæk har vi i de senere år fortsat vores investering i vores Breakdown Service, som er sat i verden for at hjælpe landmænd med at blive hurtigt kørende igen efter nedbrud. Vi er nu oppe på næsten 80 servicevogne, som dækker hele landet. Flere af dem er blevet opgraderet til store lastbiler med de allerstørste kraner og nyeste udstyr, herunder monteringsmaskine til de allerstørste dæk til landbrugsmaskiner, siger Christian Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formålet for Super Dæk Service er at sikre kunderne i landbruget den kortest mulige nedetid. For når en snitter bryder ned ved høst koster det op til 15.000 kroner i timen, da traktor, vogn, medarbejdere med mere fortsat skal aflønnes.

Investerer i landbrug

Ifølge landbrugsspecialisten har man hos Super Dæk Service generelt stort fokus på landbruget, og der er i de seneste år foruden Breakdown Service-konceptet også blevet investeret i de enkelte afdelinger, herunder de landbrugskraftcentrene.

- Fordi vi også ønsker at give kunderne sikkerhed for hurtig levering af dæk har vi fået endnu flere landbrugsdæk på hylderne i vores såkaldte landbrugskraftcentre. Desuden kan vi også i kraft af vores tætte samarbejde med dækgrossisten NDI Group, som har en halv million dæk på lager, sikre hurtig levering i de tilfælde, at vi ikke selv har varerne på lager, siger Christian Kristensen, som glæder sig til at besøge Agromek 2022 og få en god snak med kunderne.