Lyt til artiklen:

Smitterisiko for fugleinfluenza til fjerkræbesætninger stiger til høj

00:00
Hastighed: ???x
00:54

Fødevarestyrelsen har udarbejdet en trusselsvurdering for højpatogen fugleinfluenza (HPAI), som afløser vurderingen fra den 3. november 2022.

Fødevarestyrelsen vurderer, at den samlede risiko for smitte med HPAI til danske fjerkræbesætninger gennem kontakt til vilde fugle skal hæves fra middel til høj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fødevarestyrelsen vurderer endvidere, at den samlede risiko for smitte med HPAI til dansk fjerkræ gennem samhandel er uændret det vil sige fortsat lav, skriver Fødevarestyrelsen.

Risikobegrænsning: Fødevarestyrelsen gør opmærksom på at:

  • Trusselsniveauet er nu højt, da smitten fra trækfugle til de vilde fugle er steget og vores nabolande og antallet af HPAI-udbrud i EU og nabolande stiger kraftigt.
  • Nu gælder indelukningskravet, og alle fugle og fjerkræ skal under tag. Folk, der holder færre end 100 fugle i fangenskab og kun bruger alle produkter herfra i egen husholdning er undtaget, hvis der ikke er kontakt med fjerkræ.
  • Alle fugleejere og fjerkrævirksomheder skal være særligt opmærksomme på risiko for introduktion af HPAI udefra og på at fastholde høj smittebeskyttelse. Smittebeskyttelse er ejerens ansvar.
  • Fødevarestyrelsen øger opmærksomheden omkring indrapportering af fund af døde vilde fugle.

Fødevarestyrelsen følger situationen i Europa tæt og opdaterer trusselsvurderingen, når det vurderes relevant.