Finanskrise: landmænd i klemme

Udover de ulykker, der allerede er væltet ned over landmændene i form af faldende noteringer, stigende foderpriser, højere renter, kommer så finanskrisen og skaber yderligere problemer.

Navnlig svineproducenterne er hårdt ramt, men branchen er som helhed under pres.

Ikke alle finanshuse har haft lige travlt med at indfri de forhåndsaftaler, som er indgået om eksempelvis projekterede byggerier og udvidelser, der gerne skulle lede til en bedre økonomi for landmændene.

- Der må helst ikke være for store røde tal på bundlinjen, siger Lars Nielsen, der er specialkonsulent Finans & Formue Aps ved Landscentret. Han oplever for tiden en finanssektor, der tilsyneladende intet har lært af de kriser, som Danmarks økonomi tidligere har været igennem.

Landmændene mærker finansfolkenes hede ånde i nakken, når budgetterne lægges. Det er ikke længere nok at have kostbar jord og solide driftsbygninger. Driften i sig selv skal være rentabel.

- Enten er finansieringsinstitutternes medarbejdere for unge til at huske, hvordan tidligere kriser udviklede sig, eller også har vi mennesker en tendens til at fortrænge ubehagelige minder, fortæller Lars Nielsen. Han henviser til tidligere kriser i 80’erne og 90’erne samt i 2000, hvor svinenoteringen var ekstremt lav.

Generelt er udviklingen sådan, at efter nogle år med nedgang i væksten og finansielle stramninger går det fremad igen.

Lars Nielsen understreger dermed, at der altid vil forekomme svingninger i økonomien, og at man kun gør ondt værre ved at bremse for hårdt op. I al fald for de sunde virksomheders vedkommende.

- Jeg tror, at vi har set det værste i den nuværende finanskrise, men det står desværre klart, at en del landmænd alligevel er nødt til at overlade gården til banken. Det er hårdt at måtte opgive sit livsværk som landmand, siger Lars Nielsen.

Som finansmand må han dog erkende, at også markedskræfterne gør sig gældende i landbruget. De sundeste bedrifter overlever, mens de usunde må bide i græsset.